Det er regeringens egen skyld, at der ikke er styr på forventningsafstemningen mellem regering, kommunerne og borgerne. Regeringstoppen må få styr på landets socialminister, lyder kritikken fra Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, der var finansminister under SRSF-regeringen fra 2011-2015.

"Det virker jo ikke som om, at regeringens topledelse har noget ønske om at holde styr på resortministrenes bidrag til forventningsdannelsen," siger Corydon i et længere interview med NB-Økonomi.

"Hvis man tager et konkret eksempel, så ser det ikke ud til, at landets socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er under kontrol i forhold til de forventninger, der bliver skabt omkring det specialiserede socialområde. Det, kan man jo godt forstå, er en frustration set fra kommunal side."

NB-Økonomi har kontaktet den tidligere finansminister, fordi vi har ønsket at belyse den tillidskrise, der har gravet sig dybere mellem kommunerne og regeringen, set med en finansministers briller. Borgmestrene er frustreret over, at udmeldinger om meget mere velfærd fra eksempelvis fagministre er med til at skævvride borgernes forventninger, når pengene ikke følger med.

Pernille Rosenkrantz-Theil kom tidligere på året ind i et kommunalt stormvejr, fordi hun ville have "guldstandarder" på det specialiserede socialområde, uden at kommunerne fik flere penge. Det fik Kommunernes Landsforening (KL) til i skarpe vendinger at kræve et svar fra både finansminister Nicolai Wammen (S) og socialministeren iet brev rettet til kun de to. Ville regeringen betale for den guldvelfærd, der nu øgede forventningspresset?

Hele fadæsen endte med, at socialministeren måtte svare KL som eneste minister- uden skyggen af Wammens underskrift - at kommunerne skulle holde sig til den stramme økonomiaftale. I praksis betyder det ikke guld, men nærmere besparelser på det specialiserede socialområde.

Siden har man ikke hørt Pernille Rosenkrantz-Theil tale om de udgiftsdrivende guldstandarder.

Den kommunale top skal tage direkte fat i regeringstop

Men debatten med KLs top skal ikke foregå med fagministrene, mener Bjarne Corydon.

KL-formandskabet bestående af formand og næstformand Martin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S) og administrerende direktør i KL Kristian Vendelbo skal tage direkte fat i den absolutte regeringstop i form af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) i stedet.

"Det skal jo ikke være en diskussion mellem socialministeren og kommunerne. Det skal være en diskussion mellem kommunerne og dem, der burde have styr på socialministeren i regeringen. Det vil sige regeringstoppen. Sådan ville man traditionelt have håndteret det i den måde, man tilrettelægger samarbejdet mellem stat og kommuner, når det handler om økonomi og service," slår Bjarne Corydon fast.

Hvilke dynamikker igangsætter det, når ministre kommer med udmeldinger om, at der for eksempel er masser af penge, eller der kommer mere velfærd, men økonomiaftalen består af, at kommunerne skal foretage hårde prioriteringer, hvilket betyder besparelser i kommunerne? Er det bare for svært at styre fagministre for en regeringstop?

"Naturligvis er det svært at styre fagministre, men det ændrer ikke på, at det er en opgave, der skal løses. Her er vi inde ved kernen af den reelle tillidskrise, den er nemlig kompliceret," siger Bjarne Corydon og uddyber:

"Der skal være en overenskomst om, at regeringens topledelse sørger for at bidrage til en forventningsdannelse, som svarer til de reelle økonomiske rammer. Også når de er stramme, som de er i de her år af hensyn til inflationen" fastslår Corydon.