Socialministeren vil indføre guldstandarder på socialområdet.

Når regeringen senere i år præsenterer sit udspil for specialeplanlægningen, kommer den til at bestå af forløbsbeskrivelser for, hvordan en kommune gør det bedst, når den har med en borger at gøre, der eksempelvis har en given diagnose.

Altså hvordan guldstandarden er indenfor en bestemt diagnose eller et forløb.

Det siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et nyt interview med Avisen Danmark om, hvad det er, specialeplanlægningen skal gøre ved handicapområdet.

"Et af de konkrete bud, som vi har fra regeringens side, er det, vi kalder specialeplanlægning. Det går ud på, at vi fremover skal lave forløbsbeskrivelser og dermed guldstandarder for, hvordan vi gør det bedst," siger ministeren.

Hun understreger, at der ikke er tale minimumsserviceniveauer, men derimod en måde at beskrive fagligt og detaljeret, hvad en socialrådgiver skal gøre, hvis vedkommende eksempelvis står med et barn med udfordringer - samt hvordan man får skabt den bedste overgang til voksenlivet.

Det betyder også, at man fra Christiansborg vil begynde at blande sig i beslutninger, der før var lokale:

"Fra politisk side begynder vi at blande os i nogle beslutninger, der i dag er fuldstændig op til stederne selv. Det betyder, at vi fra statens side vil stramme grebet, fordi vi har et ønske om en kvalitet, som er defineret på en bestemt måde. Det mener jeg til gengæld også, at vi skylder de børn og unge," siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kommunale Velfærdschefer efterspørger forventningsafstemning

Hos de Kommunale Velfærdschefer mener landsformand Jakob Bigum Lundberg, at der igen er risiko for, at borgerne får høje forventninger til en forbedret indsats, som kommunerne ikke får penge til at levere.

"Det er vigtigt, at det bliver konkretiseret, hvad det er, man så kan forvente som borger. Når det så er sket, så er vi også nødt til at se på i kommunerne, om vi har økonomien til det. For ellers må der jo følge penge med, hvis udgifterne skal øges."

Netop økonomien har gennem en årrække været presset på socialområdet. Sidste år satte kommunerne igen rekord med et merforbrug på 2,9 milliarder kroner på det specialiserede socialområde.

"Praksis viser, at kommunerne finder flere og flere penge til det her område, men det er ikke med hjælp fra staten," siger Jakob Bigum Lundberg, der også sidder med i den ekspertgruppe, der gransker økonomien på socialområdet.

Derfor mener Bigum, at hvis standarden generelt skal op som følge af guldstandarderne, så skal pengene følge med.

"Det er rigtig vigtigt, at de forventninger, der udstikkes fra ministeren og Folketinget, at de også kan blive indfriet i den kommunale virkelighed. Der er behov for, vi ikke skaber mere skuffelse og flere frustrationer på det her område," siger Bigum og fortsætter:

"Hver eneste gang regeringen eller Folketinget skaber forventninger i den ene ende, men ikke indfrier med penge i den anden, kastes der grus ind i det konkrete og daglige samarbejde mellem sagsbehandler og borger. Det har konsekvenser, og det skal man huske."