Regionernes økonomi er presset i bund. Det skyldes især stigende udgifter til medicin, flere behandlingskrævende ældre og multisyge samt en pl-regulering, som de seneste år slet ikke har fulgt med den faktiske prisudvikling.

Presset på regionernes økonomi kan gøre næste års økonomiforhandlinger sværere, fordi Finansministeriet ser rammerne til kommuner og regioner under et. Så selvom argumenterne for flere penge fra kommuner og regioner er vidt forskellige, så skal pengene findes i samme kasse.

Hvor det for kommunerne er det specialiserede socialområde, der særligt presser økonomien, er det for regionerne ofte medicinudgifterne.

I tabellen nedenfor ses udviklingen i de overordnede poster i den regionale økonomi. (Artiklen fortsætter under tabellen).

Særligt udviklingen i 2018 og de sidste to år har udhulet den regionale økonomi, mens det hang bedre sammen i årene 2019-21.

Medicinudgifterne har været stigende i næsten alle år (undtagen 2021) og er samlet over årene steget med over tre mia. kr.

I 2023 er udgifterne til tilskudsmedicin indtil videre (januar-september) steget med 1,1 mia. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Hvis væksten fortsætter i samme takt resten af året, vil merudgiften nå op på 1,5 mia. kr. i år. Dertil kommer væksten i udgifterne til sygehusmedicin.

Af den samlede merudgift til tilskudsmedicin på 1,5 mia. kr. vil halvdelen skyldes, at udgifterne til diabetesmedicinen Ozempic er mere end fordoblet fra 2022 til 2023. Medicintilskudsnævnet har anbefalet, at medicinen ikke længere skal gives til patienter med type-II diabetes, men anbefalingen skal gennem en høringsperiode, inden den kan træde i kraft - formentlig til næste sommer.

Samlet over årene har regionerne mistet 1,2 mia. kr. på pl-reguleringen, som særligt i 2022 ikke fulgte med den faktiske prisudvikling.