Når de politiske partier allerede næste sommer skal i gang med at lægge sporene til den planlagte reform af den kommunale udligning i 2028, så vil de to store borgmesterpartier stå på hver sin side i et spørgsmål, som kan flytte over tre millarder kroner mellem kommunerne.

Det hele handler om, at partierne bag boligskattereformen har aftalt, at de nye grundvurderinger skal indfases i den kommunale udligning af grundværdier fra 2028. NB-Økonomi har på baggrund af de seneste skøn fra Skatteministeriet set på, hvordan en fuld indfasning vil påvirke de enkelte kommuner. (Se nærmere under "Sådan har vi gjort" nederst i artiklen).

Blandt de kommuner, som vil tabe på en hurtig indfasning af de nye grundværdier i den kommunale udligning, står 28 S-ledede kommuner for 3,1 mia. af et samlet tab på 3,2 mia. kr., mens fire V-ledede kommuner kun står for cirka 50 millioner.

Blandt de kommuner, som vil vinde på en hurtig indfasning, er det mere lige på beløbet, men bestemt ikke på antallet. Her vil 16 S-ledede kommuner vinde cirka 1,3 mia. kr., mens 30 V-ledede kommuner vil vinde 1,1 mia. Derudover er det markant, at 13 konservativt ledede kommuner vinder godt 800 mio. kr., mens en enkelt får et rundt nul.

Partierne plejer egne kommuner ved udligningsforhandlinger

De her tal er vigtige for det politiske forløb af den udligningsreform, som partierne bag boligskatteaftalen har forpligtet sig til at gennemføre i 2028. Erfaringen fra forhandlingerne om udligningsreformen i 2020 viste meget klart, at partierne i høj grad er styret af hensyn til deres egne kommuner.

Derfor peger det faktuelle på, at Venstre og til dels de Konservative, vil kæmpe for en hurtig indfasning af de nye grundværdier, mens Socialdemokratiet vil komme under et massivt pres fra især en række S-kommuner i hovedstaden.

Partierne bag boligskattereformen skal formentligt allerede i næste sommer starte diskussionerne om et kommissorium for det analysearbejde, som skal foreligge inden de politiske forhandlinger går i gang i slutningen af 2027. Det betyder med stor sandsynlighed, at det bliver den nuværende regering med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), som skal stå i spidsen for det arbejde. (Se særskilt artikel med analyse af forløbet).

Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i den seneste prognose fra Skatteministeriet har vi lagt de kommunale grundværdier ind i en simpel beregning af udligningseffekten.

Herefter har vi udregnet, hvor meget hver kommune betaler eller modtager i udligning af grundskyld i dag. Det er udregnet ved at beregne, hvad kommunen ville have i indtægt fra grundskyld i kroner pr. indbygger, hvis kommunen havde en landsgennemsnitlig grundskyldspromille på baggrund af de nuværende afgiftspligtige grundværdier.

Herefter har vi taget hver kommunes afstand fra den landsgennemsnitlige indkomst i kroner pr. indbygger og ganget med kommunens marginale udligningsgrad af beskatningsgrundlaget. Det er for kommuner med et højt beskatningsgrundlag 93 procent, kommuner med et lavt beskatningsgrundlag 95 procent og kommuner mellem de to grupper 75 procent.

Ved udligningsgraden har vi beregnet den ud fra de nye beskatningsværdier, men for enkelte kommuner med et beskatningsgrundlag tæt på grænseværdierne 90 procent og 125 procent kan der opstå mindre afvigelser.

Herefter har vi sammenlignet med den gældende udligning for 2024.

Det er her vigtigt at bemærke, at de løbende ændringer i vurderingerne forventeligt også vil påvirke udligningen i en vis grad, og derfor kan nettotallet for effekten på de enkelte kommuner i årene med fastfrysning ændre sig. Analysen skal derfor ikke ses som et bud på en præcis prognose for de enkelte kommuner, men som et forsøg på at kortlægge de store borgmesterpartiers politiske interesser ved de kommende forhandlinger.

Til sidst har vi udregnet forskellen mellem den nuværende udligning og den kommende udligning og udregnet effekten af ændringen i både kroner pr. indbygger og tusinde kroner.

Du kan se regnearket med udregningen i NB-Data.