Beskæftigelsesministeren:

Ændring af lov om social pension og flere andre love (Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellem-kommunal refusion for førtidspension og seniorpension) (Nov II)

Formålet med lovforslaget er at justere fire områder på førtidspension- og fleksjobområdet, bl.a. ved at indføre en dispensationsmulighed, så ikke-erhvervsaktive personer med handicap kan ansøge om at medtage førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg ved bopæl inden for EU/EØS. Derudover lægges der op til at justere reglerne vedrørende henholdsvis beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension samt præcisere regler for at understøtte aftalefrihed i fleksjobansættelser på ikke-overenskomstområder.

Børne- og undervisningsministeren:

Ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at regulere rammerne for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i børne- og ungehjem og behandlings- og specialundervisningstilbud samt at foretage regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022.

Ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den kommunale sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, så det alene er de gældende krav til karaktergennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer, som videreføres som en del af optagelsesforudsætningerne på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Samtidig foreslås det at skærpe og udvide den nuværende kommunale sammenhængende plan fra 8. og 9. klasse til 7.-10. klasse med henblik på at understøtte, at skolerne i samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI) planlægger og gennemfører sammenhængende skole- og vejledningsindsatser for eleverne i 7.-10. klasse. Dertil foreslås det at afskaffe kravet om studievalgsportfolioen. Lovforslaget udmønter aftalen om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra april 2023.

Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden frem til den 31. juli 2025 for udvalgte kommuner til at fravige dele af lovgivningen på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med henblik på at udvikle velfærden på områderne. Forlængelsen vil give mulighed for at afvente resultaterne fra slutevalueringen af velfærdsaftaleforsøget, inden forsøget ophører. Slutevalueringen forventes at foreligge ultimo 2024.

Finansministeren:

Finanslov for finansåret 2024 (Okt I)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 (Okt I)

Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2024 m.v.) (Okt I)

Finanslov for finansåret 2025 (Aug II)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028 (Aug II)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at forbedre og modernisere rammerne for valg og lokaldemokrati m.v. Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre hjemmel til, at danske myndigheder kan yde bistand til Ukraine med en sikker og ordentlig valgafholdelse for ukrainere i Danmark, når Ukraine igen kan afholde valg. Lovforslaget har desuden til formål at forenkle brevstemmeprocessen, lempe reglerne for bedømmelse af stemmesedler, ændre stillerkrav for opstilling til regionsrådsvalg, etablere en permanent ordning for herboende briters valgret efter Brexit, give adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regionråd samt give ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod afskedigelse i Danmark for andre EU- og EØS-landes lokalpolitikere.

Ændring af sundhedsloven, lov om social service og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser i psykiatrien) (Jan II)

Lovforslaget har til formål dels at flytte behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret behandling af patienter med både en psykisk lidelse og et alkohol- eller stofmisbrug (patienter med dobbeltdiagnose), dels at omlægge de særlige pladser i psykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024, hvormed det er aftalt, at en trinvis ibrugtagning af et regionalt integreret dobbeltdiagnosebehandlingstilbud skal påbegyndes pr. 1. september 2024, og at de særlige pladser i psykiatrien skal omlægges med virkning fra 1. juli 2024.

Ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere rammerne for et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Det nye tilbud skal sikre mulighed for udredning og behandling uden for den regionale psykiatri og være af ensartet høj kvalitet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne fra september 2022.

Ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere rammerne for et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Det nye tilbud skal sikre mulighed for udredning og behandling uden for den regionale psykiatri og være af ensartet høj kvalitet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne fra september 2022.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol i vandsektoren m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at styrke det statslige økonomiske tilsyn med vandsektoren, så der bl.a. føres tilsyn med tilknyttet virksomhed og aftalers markedsmæssighed, håndhævelsesmulighederne styrkes og tilsynets analyse- og overvågningsvirksomhed styrkes og gøres mere gennemsigtigt. Desuden styrkes den kommunale kontrol af vandselskabers takster og leveringsbetingelser. Det indebærer bl.a. administrative lettelser samt at forbrugere stilles ens på tværs af forsyningsområder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra november 2018.

Ministeren for landdistrikter:

Lov om forsøgsordning med frie bymidter (Feb II)

Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at skabe levende bymidter i de mindre og mellemstore byer. Lovforslaget skal rumme en forsøgsordning, hvor udvalgte bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om mere liv i bymidter og landdistrikter mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra november 2021.

Regional og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2023 (Okt I)

Social- og boligministeren:

Ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i underretningspligten, satser m.v. i barnets lov) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at forlænge visse forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2024. Formålet er, at kommunerne i frikommunenetværkene kan fortsætte visse forsøg på det sociale område, som regeringen umiddelbart finder, har potentiale for at blive udbredt, men hvor det i givet fald skal reguleres i forbindelse med eventuelt andre ændringer af den relevante lovgivning. Forlængelse af perioden giver dermed mulighed for at fortsætte forsøg, indtil eventuelt anden lovgivning er fastsat. Lovforslaget har desuden til formål at rette utilsigtede fejl i barnets lov, herunder i reglerne om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Lovforslaget retter bl.a. op på, at der utilsigtet er sket en udvidelse af omfanget af underretningspligten i forbindelse med vedtagelsen af barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) (Jan I)

Lovforslaget har til formål at lovfæste sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle og afbureaukratisere reglerne, herunder vedrørende de kommunale børne- og ungeudvalg, samt rette op på mangler i den socialretlige lovgivning. Det drejer sig bl.a. om at skabe det nødvendige klare hjemmelsgrundlag for anbringelsen på tilbud efter serviceloven af færøske og grønlandske borgere, der er dømt til anbringelse på en institution, samt handlekommuneforpligtelsen for grønlandske og færøske borgere, der under ophold på et tilbud i Danmark dømmes til anbringelse på en institution.

Transportministeren:

Ændring af taxiloven (Mulighed for at undtage visse småøer fra lovens anvendelsesområde) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for mobilitet på de danske småøer ved, at taxiloven ikke skal finde anvendelse. Det medfører, at det på øer, hvor der ikke er almindelig adgang til taxikørsel, bliver tilladt for privatpersoner at transportere andre personer mod vederlag uden at skulle opfylde reglerne for erhvervsmæssig persontransport i taxiloven. Undtagelsen fra taxiloven er betinget af, at kommunen, hvortil øen hører, anmoder om, at øen undtages.

Ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indsætte en hjemmel for kommunalbestyrelserne (vejmyndighederne) til at bestemme, at der kan etableres ledninger, kabler og tilbehør hertil i og på private fællesveje og private fællesstier på landet uden arealejerens samtykke. Beføjelsen vil alene kunne anvendes, i det omfang ledningsejeren og arealejeren ikke kan nå til enighed om etableringen og vilkårene herfor. Hermed sikres, at udrulningen af samfundsvigtig infrastruktur kan ske, selvom en grundejer ikke ønsker at indgå aftale herom med ledningsejeren. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en markedsbaseret og teknologineutral telepolitik mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra december 2021. Lovforslaget indeholder desuden ændringer af lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro for at sikre overensstemmelse med bl.a. VVM-direktivets krav om fastsættelse af passende sanktioner.

Ældreministeren:

Ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet) (Feb I) Lovforslaget har til formål at forlænge velfærdsaftalerne på ældreområdet af hensyn til at sikre stabilitet og forudsigelighed for Langeland, Viborg og Middelfart Kommune, mens der arbejdes på regeringens ambitioner for at frisætte ældreområdet, herunder en ny ældrelov.

Lov om ældrepleje og omsorg m.v. (Feb II)

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens ønske om at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet. Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg frem for skemaer og minuttyrani. Derudover igangsættes frisættelse af kommunale plejehjem med øgede frihedsgrader. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.