Da borgmestrene sidste år i september måned fordelte servicerammen imellem sig på et borgmestermøde, var der 51 borgmestre, som tog hjem med en serviceramme, der var mindre end de udgifter, som kommunen ifølge udligningssystemet skulle have, for at give borgerne et landsgennemsnitligt serviceniveau.

Modsat var der også 47 borgmestre, som kom hjem med en serviceramme, som gav plads til større udgifter, end der skulle til for at sikre et landsgennemsnitligt serviceniveau.

"Det her viser, at der er betydelige forskelle på den service, som kommunerne kan levere til deres borgere indbygget i tilskuds- og udligningssystemet," siger udligningseksperten Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces, som har beregnet tallene for NB-Økonomi.

Analysen viser, at der på trods af tilskuds- og udligningssystemet er indlejret betydelige uligheder i den service, kommunerne kan tilbyde sine borgere. Mens kommuner som Ishøj og Brøndby i 2023 budgettet bruger henholdsvis 8,2 og 9,1 procent mindre på service, end de to kommuner ifølge udligningssystemet skulle bruge for at levere en landsgennemsnitlig service, så ser det helt anderledes ud i andre hovedstadskommuner.

Gentofte og Frederiksberg har således serviceudgifter i budget 2023, som er henholdsvis 8,2 og 6,2 procent højere, end de to kommuner ifølge udligningssystemets opgørelse skulle bruge for at levere en gennemsnitlig service.

Det er vigtigt at understrege, at analysen bag ovenstående kort tager udgangspunkt i det gældende udligningssystems beregning af udgiftsbehov.

"Det er klart, at hvis der er en skævhed i udligningssystemet, så vil den også afspejle sig i de her tal," siger Kasper Lund Nødgaard.

Ifølge reglerne består en kommunes udgiftsbehov for 67 procents vedkommende af et aldersbestemt udgiftsbehov, som er baseret på fordelingen af kommunernes udgifter på de enkelte aldersgrupper. Dermed får eks. en 65-årig tildelt samme udgiftsbehov i alle kommuner.

De resterende 33 procent af udgiftsbehovet fordeles efter de såkaldte socioøkonomiske kriterier, som angiver, hvor socialt belastet en kommune er, og dermed også hvor meget højere en kommunes udgiftsbehov antages at skulle være for at give en gennemsnitlig service.

Socioøkonomi rykker meget store beløb

Det er også vigtigt at understrege, at de faktiske udgifter i eksempelvis Brøndby er markant større pr. indbygger end i eksempelvis Gentofte. Tallene viser, at Brøndby har serviceudgifter for næsten 92.000 kroner pr. indbygger, mens Gentofte kun har serviceudgifter for 73.000 kroner.

Når Brøndby bliver rød på kortet - dvs. at kommunen har lavere serviceudgifter end udgiftsbehovene tilsiger - så er det, fordi kommunen har et højt socioøkonomisk indeks - over 160 - mens Gentoftes lavere udgiftsbehov afspejles i et socioøkonomisk indeks på 64.

Logikken i udligningssystemet er, at Brøndby skal bruge mange flere penge end Gentofte for at tilbyde borgerne samme serviceniveau - ganske enkelt fordi det er langt dyrere at drive kommunal service i en kommune med mange sociale problemer.

Høj effektivitet kan kompensere for lavere udgifter

Endeligt er det vigtigt at understrege, at beregningen alene viser, hvor mange penge en kommune har budgetteret med at bruge på service i forhold til udgiftsbehovet. I hvilket omfang de flere eller færre penge også afspejler sig i det faktisk oplevede serviceniveau er også påvirket af, hvor effektivt kommunen bruger pengene.