
Nicolai Wammen (S), finansminister, anerkender fuldt ud, at kommunerne står i en presset økonomisk tid. Han vil derfor ikke foregive, at finansloven for 2024 løser kommunernes problemer. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Finansminister anerkender kommunernes hårde vilkår
Nicolai Wammen (S) vil ikke oversælge finansloven som en redning for velfærden i kommunerne. Han er fuldt ud opmærksom på, at de 650 mio. kr. ikke redder kommunerne.
Udgivet: 31/08/2023
Selvom en Finanslov af nogle ses som årets gavebod, hvor der skal deles penge ud til alt fra velfærd til klima, så vil finansminister Nicolai Wammen (S) ikke oversælge finansloven for 2024 som en redning for kommunernes økonomi.
Det slår han fast på torsdagens pressemøde i Finansministeriet, hvor finansministeren, økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterede regeringens nye udspil til en finanslov.
Kommunerne og regionerne får tilsammen én milliard kroner ekstra i finansloven, som SVM-regeringen allerede præsenterede i sidste uge, hvoraf de 650 mio. kr. går til kommunerne. Men kommunernes økonomi er ramt af inflation og kraftigt stigende udgifter til sundhedsopgaver og det specialiserede socialområde, og de udfordringer overstiger de ekstrabevilgede millioner. Derudover er beløbet mindre end de 700 mio. kr., som regeringen pålagde kommunerne at spare på administration ved økonomiaftalen for 2024.
"Vi giver en hjælpende hånd til kommunerne. Jeg er selv tidligere borgmester, jeg ved hvor svært det er derude, og jeg ved godt, at den milliard ikke løser alle problemer, det ville ikke være rigtigt at sige. Vi vil ikke oversælge det," understreger Nicolai Wammen og tilføjer:
"Kommunerne gør en kæmpe indsats."
"Når vi lavede den kommuneaftale, vi gjorde og siden har tilført kommunerne hele 650 millioner kroner, når vi får denne her finanslov igennem, så er det jo et udtryk for, at vi godt ved, at der er nogle store udfordringer."
Trods fokus på flere hænder, må kommunerne spare på netop det
SVM-regeringen bebudede lige efter sommeren, at den nye "valuta" i dansk politik er mere arbejdskraft. Finansloven har ikke mange elementer med, der skaber mere arbejdskraft. Men det vil komme løbende, understreger Nicolai Wammen, der samtidig minder alle om, at regeringen har øget arbejdsudbuddet med 13.000, siden den tiltrådte.
Både kommuner og regeringen er enige om, at der vil mangle arbejdskraft i kommunerne på navnlig velfærdsområderne i de kommende år. Men på grund af den pressede økonomiske situation i kommunerne, står de i øjeblikket i den absurde situation, at de skal spare på netop velfærdshænder i forbindelse med budgettet for 2024. Samme melding kommer fra regionerne.
Det paradoks vil Wammen dog ikke forholde sig direkte til, i stedet svarer han, at regeringen er optaget at skabe arbejdskraft til kommunerne:
"Kommunerne er meget optaget af, at de får flere hænder. Hvis du stod her med Kommunernes Landsforenings formandskab, så ville de sige, at én af de vigtigste opgaver er at sørge for, at der er flere hænder de kommende år. For os som regering, så er opgaven at sikre, at der er hænder til, at der er en ordentlig omsorg til vores gamle, til vores pleje, til pasning og undervisning," siger Wammen.
"Men vi kan ikke bare stoppe der. For vi har også et erhvervsliv. Det er derfor, vi laver flere reformer."
Sidst opdateret: 01/09/2023 - 09:07
Temaer: Finanslov
Emner: Finanslov





































