Selvom vi kun er halvvejs inde i året, så er der en række kommuner, som allerede nu har et større folketal, end det Indenrigsministeriet havde skønnet pr. 1. januar 2024 i meddelelse om tilskud og udligning for 2024.

Det viser NB-Økonomis beregninger på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik (DST).

Hele 38 kommuner har et større folketal end forventet ved udgangen af året. Men for en del af dem er den positive afvigelsen så lille, at der ikke skal mange til at få det til at gå den modsatte retning i resten af 2023. Men 18 kommuner har en stigning på over 100 indbyggere, hvis man sammenligner med skønnet fra ministeriet.

Tallene kan få betydning for budgetlægningen for 2024, som begynder nu og frem til oktober i år. Her skal kommunerne bestemme, om de vil budgetlægge efter Indenrigsministeriets skøn og blive garanteret økonomi efter det skønnede folketal. Eller man vil satse på, at kommunen får et større folketal pr. 1. januar 2024, hvorfor de kan vælge at selvbudgettere.

I 2023 valgte otte kommuner at selvbudgettere, og meget tyder på, at de har vundet en betydelig milliongevinst ved at vælge den metode frem for statsgarantien.

Kommunerne skal vælge statsgaranti eller selvbudgettering før, de afleverer deres endelige budget. Her skal man være opmærksom på, at folketal ikke er det eneste, der spiller ind. Tabte skatteindtægter kan rykke billedet den modsatte vej. Her skal man være opmærksom på lokale forhold, der kan spille ind. Er der for eksempel en stor virksomhed, der lukker ned og mange mister deres job. Så trækker det den modsatte vej.

Omvendt kan kommunerne have oplysninger om, at et boligområde står færdigt, og at der er en masse borgere, der er på vej til at flytte til kommunen. De forhold vil ministeriet ikke have taget højde for i sit skøn. Det kan du læse mere om i nedenstående artikel.