De cirka 31.000 ukrainske krigsflygtninge begynder nu at sætte deres tydelige spor i den kommunale udligning.

Det er ikke muligt præcist at sætte tal på effekten, men NB-Økonomi gennemgår her de sandsynlige effekter.

Hvis de ukrainske flygtninge var blevet fordelt helt ligeligt både i antal, baggrund og indtægt, så ville de reelt ikke påvirke udligningen, fordi alle kommuner ville blive påvirket ens og dermed ville effekten udligne sig selv.

Men faktum er, at ukrainerne er skævt fordelt, dels fordi kommuner med mange ikke vestlige indvandrere har fået færre, dels fordi mange ukrainerne er søgt mod kommuner med jobmuligheder og med familie eller stærke ukrainske samfund.

For kommuner med en større andel af ukrainske flygtninge end gennemsnittet vil generelt gælde følgende, mens det modsatte normalt vil gælde kommuner med relativt få:

Lavere gennemsnitlige beskatningsgrundlag: I og med at ukrainerne ofte enten er i relativt lavtlønnede job eller på offentlig forsørgelse, så vil de ofte trække det gennemsnitlige beskatningsgrundlag ned. Det forstærkes af, at der er mange mødre med børn uden indkomst, hvilket yderligere forstærker effekten.

I og med at der kun er 75-95 procent udligning af en kommunes afstand til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag, så udløser det et tab for kommunen.

Flere ikke vestlige indvandrere:

Selvom vi i stigende grad opfatter ukrainerne som europæere, så er de teknisk set "ikke vestlige indvandrere", og dermed tæller de både med i den særlige indvandrerudligning og i kriteriet for "Antal indvandrere ekskl. opholdsgrundlag som aupair".

Det ses tydeligt af, at en række yderkommuner har haft en usædvanlig stor vækst i antallet af indvandrere, mens de klassiske indvandrerkommuner har haft en relativ lav vækst.

Til gengæld indfases ukrainerne først langsomt i en række af kriterierne for det socioøkonomiske indeks. Herunder gennemgår vi kort effekten på de relevante kriterier:

Antal 20-59-årige uden beskæftigelse: Påvirkes ikke, da kriteriet er baseret på data fra ultimo november 2021. Men allerede næste år for udligning 2025 vil ukrainerne få indflydelse på kriteriet, idet en større andel af ukrainerne er uden beskæftigelse end den generelle befolkning.

Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelse ekskl. visse indvandrere og Antal børn i familier med kort uddannelse, ekskl. visse indvandrere mv. : I og med at kriterierne ikke indregner "personer, som var over 20 år på indvandringstidspunktet", så vil kriteriet kun få betydning på sigt for de meget få teenagere, som når at blive 20 år og opfylde kriterierne, hvilket er minimalt.

Antal diagnosticerede psykiatriske patienter: Opgøres til og med 2022, men der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at ukrainerne afviger fra den generelle befolkning.

Antallet af enlige over 65 år: Dette kriterie vil omfatte ret få ukrainerne, dels på grund af alderskravet, men også fordi kriteriet kun omfatter "ugifte, skilte, enker/enkemænd, eller personer med ophævet partnerskab samt længstlevende af 2 partnere."

Antal personer med lav indkomst i tre ud af fire år: Ikke relevant før tidligst i 2027, da kriteriet beregnes af Danmarks Statistik "som antal 18-64-årige i kommunen pr. 31. december der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregående tre år har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000kr. og været bosat i Danmark i tre ud af de seneste fire år."

Antal personer med handicap: Tidligst relevant for ukrainerne for udligningen i 2025, da kriteriet opgøres som personer, der indenfor en periode tre år før tilskudssåret og en periode fem år tilbage er " diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap."

Antal 20-59 årige lønmodtagere med færdigheder på grundniveau: Får tidligst betydning for udligning 2025, da kriteriet baserer sig på data to år før beregningsåret og dermed tre år før tilskudsåret.

Antal børn af enlige forsørgere i gennemsnit over 3 år: Kriteriet opgøres i november året før beregningsåret og det vil for udligning 2024 sige i november 2022. I og med at der er tale om et gennemsnit over tre år, så tæller ukrainske børn af enlige forsørgere kun med en tredjedel i 2024-udligningen. Samtidig er det et krav, at børnene udløser børnetilskud for enlige forsørgere.

Antal børn som har flyttet tre gange: Af logiske grunde vil der være en relativ lille andel af de ukrainske børn, som har nået at flytte over en kommunegrænse tre gange, hvilket jo kræver fire forskellige bopæle, hvis man regner flytningen fra Ukraine til Danmark med.

Antal 45-64 årige med begrænset erhvervserfaring: Omfatter ikke ukrainerne, da kriteriet kun omfatter personer, som ikke har ind- eller udvandret de seneste ti år.

Nedgang i befolkningstallet: Det er en mere kompleks størrelse. På den korte bane reducerer ukrainerne tilskuddet for de kommuner, som er omfattet at kriteriet i og med at ukrainerne tæller med i folketallet. Det første år tæller de dog kun med en tredjedel, år to med to tredjedele og fuldt fra år tre. I enkelte kommuner kan de ekstra ukrainske indbyggere sende kommunen helt ud af kriteriet og dermed udløse relativt store tab. Til gengæld kan det være en fordel for kommunerne den dag ukrainerne rejser hjem, fordi de så før et ekstra stort fald i folketallet.