Når børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) vil indføre en lov om skærmforbud i daginstitutionerne, så kan det ende i bureaukrati i kommunerne.

Det frygter cheføkonom Morten Mandøe fra Kommunernes Landsforening (KL).

Til stor begejstring for publikum på årets folkemøde på Bornholm, ridsede Morten Mandøe fra KL-scenen et bureaukratiscenarie op, der potentielt kunne blive en realitet i kommunerne, hvis Tesfaye gør alvor ud af sin trussel om et skærmforbud i landets daginstitutioner.

"Hvis vi tager den med skærme i dagtilbud - uden at jeg har nogle holdninger til det - så er der en risiko for, at en kommune også skal fastlægge en politik for skærme. En kommune skal følge op, måske skal det behandles i kommunalbestyrelsen," uddyber Morten Mandøe til NB-Økonomi.

Men ofte ender forbud ikke kun med den type af bureaukrati. Hvis der opstår en enkeltsag efterfølgende, hvor nogen har opdaget, at et barn tilfældigvis sad i en sofa og så på en skærm, så kan der rulle en helt ny bølge af bureaukrati ind over kommunerne. Det er sådan, bureaukratiet er hobet sig op over årtier i den offentlige sektor. Og det er netop den slags, som statsminister Mette Frederiksen (S) i flere taler har talt om at undgå fremover.

I stedet skulle der være tid til at læse med børnene og skabe mere nær velfærd. Men det er netop småforbud hist og her som et skærmforbud, som Mandøe frygter vil tage tid fra kernevelfærden.

"Det kan være, der opstår nogle enkeltsager, så er der nogle, der finder på, at vi også hellere må have et tilsyn, og måske skal der også være en styrelse, der kan udstikke en retningslinje. Pludselig bruger vi en masse ressourcer på noget andet, end det, der er kerneopgaven. Og det tror jeg, at vi har rigtig rigtig rigtig mange eksempler på i den offentlige sektor," siger Morten Mandøe.

Gode hensigter, der rammer kommunerne hårdt

Morten Mandøe er ikke i tvivl om, at politikere på Christiansborg har gode hensigter, når de træffer deres beslutninger. Men ofte har de ikke blik på, hvad konsekvensen er af selv relativt små love ude i yderste led i kommunerne.

"Det, der ofte sker, når Folketinget af gode hensigter træffer nogle beslutninger om et eller andet, som de mener, at man enten ikke skal gøre, eller skal gøre fremadrettet, så er det sådan, at man bruger sine ressourcer på lige præcis den opgave. Det kan jo frarøve tid fra nogle andre opgaver," siger Mandøe.

Morten Mandøe kommer med et eksempel fra sommeren 2021, hvor den daværende S-regering havde ønsket, at skolelederne skulle bestemme mere. Pludselig var der en skoleleder, der ville bestemme, at man ikke måtte have mavebluser (crop tops) på i skolen, og så gik der ellers brand i debatten.

Folketingsmedlem Charlotte Broman Mølbæk (SF) stillede endda folketingsspørgsmål til den daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om emnet.

Det er den slags små ting, som tager tiden fra det, skolerne skal koncentrere sig om, mener Morten Mandøe.

"Hvis man (Christiansborg, red.) kan interessere sig for lige præcis den beslutning, hvad så med de rigtige beslutninger, der handler om, at børnene får de kundskaber, de skal have i dansk, matematik og dannelse? Så får vi jo et system, hvor vi kommer til at bruge alle vores ressourcer på ting, som ikke er væsentlige. Det er vores udfordring," understreger han.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er trods flere henvendelser ikke vendt tilbage med et svar før deadline.