Der er ikke kun krav til økonomien i forbindelse med økonomiaftalen for 2024. Landets byrødder mener også, at KL skal stille skarpe krav til regeringen, når det kommer til selve aftaleteksten i den endelige aftale.

71 procent mener, at der skal være et ultimativt krav fra KL om at få en tekst med i aftalen, der understreger, at kommunerne skal skære i servicen til borgerne i 2024.

Det viser en ny spørgerunde fra NB-Kommune, hvor 294 kommunalpolitikere har deltaget.

Svaret viser, at økonomi ikke er det eneste, der fylder i kommunerne. Det understreger i stedet den frustration hos borgmestrene, hvor man er træt af, at regeringen holder igen med pengene, mens det er byrådspolitikerne, der må stå på mål for besparelserne.

Noget kan derfor tyde på, at det kommunale bagland deler borgmestrenes frustration.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2023, ville det Konservative Folkeparti ikke stemme for den endelige aftale, hvilket netop handlede om teksten.

"Regeringen må være ærlig. Der bliver lavere service til borgerne næste år. Det bør ærligt stå i aftalen," skrev den konservative borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune på Twitter sidste år.

I år tyder meget på, at der er betydelig større utilfredshed med regeringen, end der var sidste år. Kommer der ikke flere penge på bordet og en mere tydelig tekst, vil flere borgmestre og partier end Konservative formentlig bakke op om at afvise en økonomiaftale.

Det har kommunalpolitikerne svaret på:

"Forud for forhandlingerne om økonomiaftalen for 2024 har regeringen sagt, at den vil dække kommunernes stigende udgifter til børn og ældre (det demografiske træk).

Og samtidig forlanger regeringen, at kommunerne sparer på deres administration. Hvis begge dele skal med i økonomiaftalen, bør det så være et ultimativt krav fra KL, at det af aftaleteksten fremgår, at så bliver kommunerne nødt til at skære i servicen til borgerne?"

294 har svaret, og de har kunnet svare "ja", "nej" eller "ved ikke" på spørgsmålet.