Det bliver ikke lige til at få en økonomiaftale for 2024 på plads for KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen. Der er stadigvæk flere store uløste knaster i forhandlingerne.

De helt store udfordringer og knaster i forhandlingerne er det specialiserede socialområde og anlægsrammen.

NB-Økonomi har i en beregning vist, at kommunerne er blevet underfinansieret med omkring fire milliarder kroner siden 2018. Beløbet stiger år efter år, da der ikke kommer nævneværdig dækning via økonomiaftalerne til det specialiserede socialområde.

De seneste flere år har finansminister Nicolai Wammen (S) lovet kommunerne, at man i stedet ville undersøge, hvad der kunne gøres anderledes inden for det specialiserede socialområde, så kommunerne bedre kunne styre økonomien.

Men den del er ikke blevet leveret. Der er kun kommet en delrapport fra det såkaldte ekspertudvalg på socialområdet under ledelse af Torben Tranæs, som begynder at tage fat på nogle områder.

Kombinationen af ikke at få penge, og at der heller ikke er blevet leveret analyser fra regeringen på, hvad kommunerne så skal spare væk, har nu fået en bred skare af borgmestre til at sige stop. I sidste ende er de klar til ikke at indgå en aftale med regeringen for økonomien for 2024.

Knasterne er alvorlige, da regeringen tilsyneladende ikke har givet sig endnu. Forhandlingerne mellem KL og regeringen fortsatte til klokken halv fire natten til torsdag, fortæller Martin Damm til NB-Økonomi, lige inden forhandlerne gik ind i Finansministeriet kl. 10.15 (torsdag).

En anden central knast tyder på at være anlægsrammen. Tirsdag bragte KL's eget nyhedsbrev Momentum en analyse af, at kommunerne mangler penge til anlægsområdet, hvor også KL-formand Martin Damm i artiklen udtalte, at ”situationen i bygge- og anlægsbranchen er en anden end sidste år. Manglen på arbejdskraft er faldet, og det samme er efterspørgslen. Det taler for, at der kan løsnes lidt på grebet i årets aftale, hvilket er helt afgørende, hvis vi skal levere den velfærd, som borgerne har krav på".

Regeringen er fortsat optaget af at nedbringe den høje inflation, og derfor er det på trods af et opjusteret råderum ikke ligetil at hæve hverken service- eller anlægsrammen alt for meget, uden samtidig at skære et andet sted.