223,8 mio. kr. ud af en samlet stigning på 364,8 mio. kr. på folkeskoleområdet fra 2021 til 2022 kommer fra én konto. Det svarer til over 61 procent af den samlede stigning.

Det viser regnskabstal fra Danmarks Statistik. Kontoen hedder "3.22.08 - Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder".

65 kommuner har fra regnskabsperioden 2021 til 2022 oplevet en stigning på mellem 13-5.720 kr. pr. barn i alderen 6-16 år.

Helsingør Kommune har en stigning på 10,8 mio. kr. fra 2021 til 2022, det svarer til en stigning på 1.785 kr. pr. barn i skolealderen.

"Vi kan i den grad mærke, at økonomien stiger på området. Vi har set gennem de seneste fem til seks år, at der har været stigninger hvert år. Der er blevet tilført yderligere midler, og vi ser fortsat en stigning," siger Michael Christensen, der er økonomichef i Helsingør Kommune til NB-Økonomi.

Flere chefer i de ramte kommuner, forklarer, at det er flere ting, der er årsag til, at økonomien stiger på lige den konto de senere år. Der kommer flere diagnoser og der er flere børn, der er vanskelige at håndtere, fordi de for eksempel er udadreagerende eller lignende. Andre peger på, at der også er flere børn med sprogudfordringer, fra de starter i skolen.

Udfordringen fylder i byrådet

Den stigende økonomi på specialskoleområdet presser mange kommuner så meget, at debatten om den fylder mere og mere i byrådet.

"Det er noget, der virkelig fylder i vores politiske debat i kommunen. Det er en eksplosiv stigning. Næsten hvert byrådsmøde og hvert møde i børn- og læringsudvalget, der taler man om, hvad man kan gøre for at begrænse det," forklarer Mogens Pedersen, Kommunaldirektør i Varde Kommune.

I Varde Kommune brugte man 9,6 mio. kr. mere på området i 2022 sammenlignet med 2021. Det svarer til en stigning på 1.766 kr. pr. barn i aldersgruppen 6-16 år. I Vordingborg Kommune er kontoen steget med 6,2 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 1.456 kr. pr. barn.

Foretager I indsatser for at gøre noget ved det?

"Ja det har vi helt sikkert. Der er to grupper af børn, der kan komme i denne gruppe. Den ene er børn, der har været i behandling i psykiatrien. Der er det mange gange sådan, at psykiatrien forholder sig ret detaljeret til, hvad der skal ske med barnet bagefter. Det binder jo os som kommune i forhold til ankesystemet," siger Jan Christensen, der er direktør for børn, social og sundhed i Vordingborg Kommune og tilføjer:

"Så vi har en dialog med dem (psykiatrien, red.). Det duer jo ikke, at psykiatrien lægger det kommunale system ned."

Den anden målgruppe er ifølge Jan Christensen børn, der er mere socialt udfordret, men hvor kommunen har nemmere ved aktivt at foretage nogle indsatser. Det kan for eksempel være indsatser, der skal hjælpe børnene til at blive på almenområdet.

Den tilgang kan man genkende fra både Varde og Helsingør kommuner.

"Vi prøver på at styrke kompetencerne rundt omkring og skabe bedre sammenhæng mellem specialskolen og den almene skole, så det ikke bliver bratte overgange," siger Mogens Pedersen fra Varde Kommune.

Michael Christensen supplerer, at udviklingen skal ses som en national udfordring, da det er en del af en generel samfundsudvikling. Men når det så er sagt, så arbejder man også i Helsingør Kommune med en bedre sammenhæng mellem almen- og specialområdet.

"Vi arbejder med forskellige former for mellemklasser. Det vil sige tilbud ude på almenskolerne, hvor man forsøger at fastholde nogle elever i forskellige gruppetilbud. Enten som en fast del af grupperne, eller at børnene er der i noget af tilbuddene, men ellers tilhører en almen klasse," siger Michael Christensen.