I økonomiaftalen for 2022 aftalte kommunerne og regeringen, at det bedste skøn for kommunernes pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifter i 2022 var 1,9 procent. Nu er KL's skøn, at priser og lønninger steg med 3,4 procent i 2022.

Men det er ikke de eneste PL-skøn, der er i omløb.For at forstå, hvilke tal man skal bruge hvornår, har vi lavet denne korte guide:

PL i økonomiaftalen

Hvert år aftaler kommunerne og regeringen de økonomiske rammer for kommunerne i det kommende år. Her aftaler man blandt andet den forventede pris- og lønudvikling for de kommunale udgifter til service og anlæg. For 2022 blev de takster altså aftalt i juni 2021.

Tallet er som udgangspunkt baseret på økonomisk redegørelse, som Finansministeriet offentliggør hvert år i maj.

Det er størrelsen på den PL, der afgør størrelsen på service- og anlægsrammerne, der udmeldes i økonomiaftalen. I 2022 var tallene 1,9 procent for service og 1,4 procent for anlæg.

Dermed er det også den PL, som kommunerne benytter, når de skal lægge budgettet for det kommende år i efteråret.

PL ved midtvejsreguleringen og faktisk PL

For at kompensere for, at priser og lønninger kan udvikle sig markant anderledes end forventet, foretager man i midten af året en såkaldt midtvejsregulering af priser og lønninger.

Her justerer man servicerammen og bloktilskuddet med den nye PL, så kommunerne får mulighed for at have det faktiske forbrug, som man havde forudsat i økonomiaftalen.

Når servicerammen er justeret med en midtvejsregulering, så foretager man ikke yderligere reguleringer af rammen, uanset hvordan priserne udvikler sig resten af året. Det var den mekanisme, som ramte kommunerne sidste år, hvor man tabte omtrent 1,6 milliarder kroner på manglende PL-regulering.

Sidste år ændrede man PL på service fra 1,9 procent til 3,0 procent, hvilket isoleret set løftede bloktilskuddet og servicerammen med næsten tre milliarder kroner. Men fordi priserne steg mere end forventet senere på året, så mistede kommunerne omtrent 1,6 milliarder kroner, fordi den faktiske pris- og lønudvikling på service var 3,4 procent. Dermed mistede kommunerne 'købekraft' svarende til de 1,6 milliarder kroner.

Her skal man bemærke, at anlægsrammen dog ikke justeres med det nye PL-skøn, og derfor ligger anlægsrammen i økonomiaftalen fast. Den faktiske udvikling i kommunernes anlægspriser var ifølge KL 4,9 procent i

Hvilken PL skal jeg bruge?

De forskellige tal for PL betyder, at man får forskellige konklusioner alt efter, hvilken PL man benytter.

Hvis man skal se på, om kommunerne overholder de aftalte rammer med regeringen, så må man benytte en PL på 3,0 procent for service og 1,4 procent for anlæg. Det samme gælder, når man skal se på, om man overholder budgetterne, da de i høj grad er styret af de overordnede rammer.

Derfor har vi brugt de tal for PL, når vi har sammenlignet kommunernes regnskaber med service- og anlægsrammerne. Det skyldes, at det er med udgangspunkt i de tal, regeringen normalvis vurderer, om kommunerne overholder rammerne.

Vil man i stedet se på, hvordan kommunernes udgifter faktisk har udviklet sig i forhold til tidligere år, må man for 2022 benytte 3,4 procent for service og 4,9 procent for anlæg.

Derfor bruger vi også en PL på 3,4 procent i sammenligningen af eksempelvis udgifterne på det specialisere socialområde med tidligere år. Det er nemlig det tal, der kan forklare, hvordan den reelle service, som borgerne oplever, har udviklet sig.

Hvis eksempelvis en indsats til en borger i 2021 kostede 100.000 kroner, så burde samme indsats i 2022 koste 103.400 kroner. Hvis kommunen derfor har brugt 103.000 kroner på indsatsen i 2022, så er den reelle service til borgeren blevet marginalt dårligere. Derfor er det den faktiske PL, der giver den bedste indikation på udviklingen i servicen.