Trods massiv kritik fra eksperter vedrørende nyt lovforslag om affaldsforbrænding vil klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ikke ændre loven, før den sættes til afstemning. Han vælger i stedet at tro på Klimaministeriets mere positive fremstilling.

Det fortæller han til NB-Økonomi på et pressemøde på Marienborg onsdag eftermiddag.

Lovforslaget går ud på at reducere antallet af forbrændingsanlæg i Danmark for at høste en klimagevinst. Men i sidste uge såede eksperter massiv tvivl om de gevinster til en høring på Christiansborg.

Det kan du læse mere om her.

Kritikken går kort fortalt går ud på, at kommunerne kan ende med en massiv milliardregning, uden at de ønskede effekter på klimaet bliver indfriet. Men de advarsler, køber klimaministeren ikke.

"Vi har nogle andre vurderinger, mit ministerium har nogle andre vurderinger af effekterne af lovforslaget, som er betydeligt mere positive," siger Lars Aagaard.

I SF vil man dog følge udviklingen tæt. Hele delen om konkurrenceudsættelse af forbrænding af affald, er ifølge Signe Munk - klimaordfører for SF - ikke noget, der er groet i deres baghave.

"Vi ønskede en aftalebaseret tilpasningsmodel fra KL. Overordnet set mener jeg, at kritikken viser, at lovforslaget ikke kan stå alene. Der skal laves flere tiltag," skriver Signe Munk i en mail til NB-Økonomi.

Kommunernes tab dækkes ifølge klimaminister

Klimaministeren forsikrer kommunerne om, at hvis de får et tab på affaldsforbrændingsanlæggene, fordi nogle vil gå konkurs, og kommunerne har optaget gæld for at bygge dem, så vil det tab dækkes.

"I forligskredsen har man afsat et beløb til at dække eventuelle tab for kommunerne. Der er også en aftale om, at hvis de tab bliver større, så vil man gå tilbage og se på det," siger Lars Aagaard.

Kommunerne har bundet otte milliarder kroner op på anlæggene, og kan stå med en regning på 2,8 mia. kr. allerede i 2030, som de i givet fald skal have dækket.

I SF vil man følge sørge for at følge op løbende.

"Der er forskellige vurderinger af den gæld, der vil opstå som følge af lukninger. Jeg tror dog ikke, at de nuværende afsatte beløb rækker i forhold til at dække de strandede omkostninger. Så det vil jeg følge tæt og SF er klar til at finde flere penge, når vi kender omfanget af gæld," skriver Signe Munk.

Manglende klimagevinster kan ikke reddes efterfølgende

Professor fra DTU - Marie Münster - fremhævede til høringen, at Folketinget i stedet for at gå målrettet efter at reducere affald, som vil resultere i konkurserne, så burde man overveje at satse på CO2-fangst.

CO2-fangst handler om at tvinge affaldsforbrændingsanlæggene til at tage CO2'en ud af røggassen. Og netop affaldsforbrænding er særlig velegnet til CO2-fangst, fordi værkerne kører med en ret høj og stabil produktion af røggas.

Den del vil ministeren drøfte i forligskredsen, inden lovforslaget vedtages.

"Det er sådan, at vi i forbindelse med den drøftelse, som vi har haft i forligskredsen, så er vi også enige om, at det her spørgsmål omkring CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæggene, at afklaringen på det spørgsmål, det vil vi fremrykke," siger Lars Aagaard til pressemødet.

Theresa Scavenius, der er klimaordfører for Alternativet, er meget kritisk overfor Klimaminister Lars Aagaard beslutning om at køre lovforslaget igennem, som det ser ud nu. Hun føler ikke, at ministeren lytter, og hun har til DR forklaret, at hun har følt sig mobbet i forligskredsen, når hun har rejst den problematik, som eksperterne også er inde på.

Men I kan vel blokere, da I er med i forliget?

"Det har vi forsøgt på, men det har været svært at få lydhør. Ministeren har ikke villet lytte til os. Men vi har faktisk forsøgt at blokere for det, fordi vi ikke er tilfredse med lovforslaget," siger Theresa Scavenius.

Tallene er ikke blevet dokumenteret

Theresa Scavenius vil gerne have, at ministeriets tal og holdninger underbygges med dokumentation, så det ikke bliver et spørgsmål om, hvilke beregninger, man som politiker skal "tro" på. Hun er kritisk overfor, at Lars Aagaard bare afviser kritikken med, at ministeriets tal er positive.

"Vores pointe er jo, at vores samfund ikke skal bygges på, at ministeren tror på nogle tal, han skal jo kunne sandsynliggøre eller dokumentere, at tingene sker, som han tror," siger hun. "Meget af det, som bliver dokumenteret, det er noget, som kommer efter lovforslaget. Så de siger, at hvis lovforslaget ikke giver de klima- og miljøeffekter, som var hensigten, så kan vi se på det bagefter med forskellige tiltag."

Hvis regeringen ikke ser på de forskellige ting, inden lovforslaget vedtages, så kan det blive svært at ændre det efterfølgende, mener Theresa Scavenius.

"Problemet er, at når man har konkurrenceudsat affaldssektoren, så er affald en international vare, og så gælder EU-retten, og så har vi ikke nogen muligheder for at lave national klima- og miljøpolitik. Det har jeg også sagt til dem," siger en frustreret Theresa Scavenius.

NB-Økonomi spurgte også, hvad Liberal Alliance og Radikale Venstres holdning er til eksperternes kritik, men ingen af partierne har ønsket at stille op til interview.