I 82 ud af 98 kommuner har der været et gennemsnitligt fald i klassekvotienten for folkeskoler i perioden 2018 til 2022. Et fald i klassekvotienten i de frie grundskoler er indtruffet i 48 kommuner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene er et gennemsnit af alle folkeskoler og fri grundskoler på tværs af alle klasser for hver kommune. Selvom folkeskolerne i gennemsnit har givet flest kommuner et fald i klassekvotienten, så skal man lægge mærke til, at det er fra et højere udgangspunkt end de frie grundskoler.

Det landsgennemsnitlige klassekvotient for folkeskoler har således udviklet sig fra 21,5 elever i 2018 til 20,9 i 2022. De samme tal for de frie grundskoler er henholdsvis 18,9 og 18,8.

Udviklingen i klassekvotienter er interessant, fordi Folketinget har fokus på at nedbringe klassekvotienten. Men omvendt giver en for lav klassekvotient i landdistrikter et problem for kommunerne, da det kan blive meget dyrt at drive en skole. Samtidig kan der være fare for, at det faglige læringsmiljø ikke kan opretholdes. Eksempelvis skriver NB-Kommune om 29 folkeskoler, der i øjeblikket er lukningstruet.

Lemvig, Gribskov, Rødovre og Glostrup kommuner er ud over enkelte ø-kommuner nogle af de kommuner, som har haft det største fald i klassekvotienten på mellem 1,8 og 2,1 elever. I den modsatte ende ses Norddjurs, Morsø, Varde og Svendborg kommuner, som har oplevet en gennemsnitlig stigning i klassekvotienten på mellem 0,7-1,1 elever fra 2018 til 2022.