((Rettet 7/3 2026: Signaturforklaringen til kortet havde en misvisende inddeling af kommuner som lå hhv. under og over det beregnede udgiftsbehov. Det er nu rettet og præcis afgrænsning af folkeskoleområdet er tilføjet i noten til kortet.))

Kommunernes evne til at hæve karaktergennemsnittet for elever har ingen sammenhæng med, om kommunen bruger mere eller mindre pr. elev i forhold til udgiftsbehov.

Det viser en analyse af kommunernes udgifter til folkeskolen, udgiftsbehov og folkeskolens evne til at løfte eleverne, som NB-Økonomi har lavet.

Rebild, Assens og Ringkjøbing-Skjern og Frederiksberg er kommuner, der skiller sig både ud i forhold til udgiftsniveauet og evnen til at løfte eleverne.

Her ligger udgifterne til folkeskolen både under landsgennemsnittet pr. elev og under det beregnede udgiftsbehov.

Der er ikke ét klart svar på, hvordan det hænger sammen - eller ikke hænger sammen, forklarer Rebilds borgmester, Jesper Greth (V).

"Det er jo et rigtig godt spørgsmål, som jeg som borgmester har haft mange drøftelser om, men det kedelige svar er, at der ikke er en helt klar forklaring," siger han.

Han er da også blevet udfordret af blandt andet forældre, fordi udgiftsniveauet i folkeskolen lå lavt i forhold til andre kommuner. Det ligger dog nogle år tilbage.

"I den diskussion har jeg sagt: Hvorfor skal vi ikke have fokus på, hvad vi får for pengene, i stedet for kun at fokusere på, hvor mange penge vi bruger? Min pointe er netop, at hvis vi gør os umage, så får vi en rigtig god skole for de penge, vi bruger," siger Jesper Greth.

Når han alligevel skal forsøge at give et bud på, hvordan lave udgifter og relativt høje karakterer og trivselstal hænger sammen, peger han på medarbejderne.

"Vi har nogle vanvittigt dygtige medarbejdere Ellers kan jeg ikke se, hvordan det kunne lade sig gøre. Og vi griber skolen an på en måde, hvor vi får et fantastisk resultat i den anden ende – både på karaktersiden og på trivselssiden," siger han.

Konkret handler det om at give de enkelte skoler mere ansvar, forklarer Jesper Greth.

"Noget af det vigtigste, vi har gjort, er vores politiske beslutning om en afbureaukratiseringsaftale og en frisættelsesaftale. Det betyder, at vi skubber ansvaret så langt ud, som vi overhovedet kan, baseret på tillid fra os politikere og fra ledelsen. Det giver den enkelte medarbejder mulighed for at få indflydelse på sit eget arbejde og bruge sine kompetencer til at vurdere, hvad der er bedst i situationen, fremfor at føle sig nødsaget til at gøre alt ens for alle," siger han.

Se, hvordan de enkelte kommuner klarer sig i forhold til evnen til at løfte eleverne i kortet: