Selvom kommunerne ser ud til at få et sted mellem 3,5 og 4,5 milliarder kroner i øget finansiering fra årets midtvejsregulering, så betyder det ikke, at landets kommuner kan droppe de sparerunder og genåbninger af budgetter, der er på bordet i mange kommuner.

Det skyldes, at midtvejsreguleringen som udgangspunkt har til formål at sikre, at kommunerne har de samme økonomiske forudsætninger, som man aftalte i økonomiaftalen. Alligevel vil nettoeffekten for enkelte kommuner være, at midtvejsreguleringen giver en gevinst, mens andre kommuner vil opleve et nettotab.

Midtvejsreguleringen er i udgangspunktet delt op i tre hovedposter: Regulering af priser og lønninger, regulering af overførselsudgifterne og regulering af kommunernes udgifter med udgangspunkt i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Tager man udgangspunkt i regulering af priser og lønninger, det såkaldte P/L-skøn, så vil det øgede skøn for P/L i 2023 betyde, at staten og KL på baggrund af den generelle stigning i priserne forventer, at kommunernes udgifter vil stige med et givent beløb. Her forsøger man så præcist som muligt at ramme det skøn for prisudviklingen som gør, at kommunerne har de samme muligheder for at yde service, som man aftalte i økonomiaftalen.

Når kommunerne ser ud til at få en positiv P/L-regulering i år i størrelsesordenen 1,4 milliarder kroner, så betyder det altså, at staten og KL forventer, at kommunernes udgifter på grund af den generelle prisudvikling tilsvarende stiger med 1,4 milliarder kroner. Dermed burde kommunerne - såfremt skønnet for midtvejsreguleringen er korrekt - ikke få hverken en gevinst eller et tab fra reguleringen af P/L.

Hvis den faktiske prisudvikling ender med at være lavere end forudsat i P/L reguleringen, så vil kommunerne i sidste ende få en gevinst. Hvis prisudviklingen derimod - som det var tilfældet i 2022 - bliver højere end forventet ved midtvejsreguleringen, så får kommunerne et tab fra den manglende prisregulering.

Den faktiske regulering betyder rent lavpraktisk, at kommunernes bloktilskud og serviceramme reguleres med det beløb, som P/L skønnet ændres med. Hvis priserne på serviceudgifterne eksempelvis stiger med en milliard kroner, så stiger kommunernes serviceramme tilsvarende med en milliard kroner, som finansieres af statens bloktilskud til kommunerne, som stiger tilsvarende.

Regulering af overførsler giver gevinster i nogle kommuner

Princippet for regulering af kommunernes udgifter til overførsler er det samme som for priserne. Her forsøger man så præcist som muligt at regulere kommunernes udgifter til overførsler til den faktiske udgift, som kommunerne har i indeværende år.

I år tyder det på, at kommunernes forventede udgifter særligt reguleres på grund af stigende udgifter til seniorpension og sygedagpenge.

Her får kommunerne et tilskud som skal sikre, at kommunerne under ét ikke lider et økonomisk tab, fordi der er flere sygedagpengemodtagere eller seniorpensionister end ventet.

Problemet for den enkelte kommune er her, at når alle kommuner modtager samme beløb pr. indbygger som kompensation for, at udgifterne til overførsler stiger, så dækkes den enkelte kommunes udgifter ikke, hvis man har højere udgifter til seniorpension og sygedagpenge end den gennemsnitlige kommune.

Omvendt vinder kommuner, der kun har en svag stigning eller måske endda et fald i antallet af ydelsesmodtagere, når kommunerne samlet set kompenseres for et stigende antal ydelsesmodtagere.

Dermed er det de kommuner, der har en lavere stigning i antallet af ydelsesmodtagere end landsgennemsnittet, der har en nettogevinst af midtvejsreguleringen. Kommuner med en højere stigning i antallet end landsgennemsnittet får derimod et nettotab.

Som en nylig analyse i NB-Økonomi har vist, så rammer seniorpensionen kommunerne meget forskelligt, så her vil den statslige kompensation ramme kommunernes økonomi vidt forskelligt ved årets midtvejsregulering.

Midtvejsreguleringen af overførslerne er en finansiel overførsel mellem stat og kommuner, og den påvirker dermed ikke kommunernes serviceramme, men alene kommunernes likviditet.

DUT-regulering bør ikke påvirke kommunernes økonomi

Når der foretages DUT-reguleringer i midtvejsreguleringen, så er formålet med reguleringen at sikre, at kommunernes økonomiske muligheder ikke ændres som følge af lovændringer fra Christiansborg.

Hvis eksempelvis politikerne i Folketinget indfører en lov, som giver kommunerne ekstraudgifter på 500 millioner kroner om året, så er det DUT-reguleringen der skal sikre, at kommunerne får yderligere 500 millioner kroner i statslig finansiering. Hvis udgifterne ligger indenfor servicerammen, så reguleres kommunernes serviceramme tilsvarende.

Som udgangspunkt fordeles alle tre poster i midtvejsreguleringen gennem bloktilskudsnøglen, som betyder, at hver kommune modtager eller bidrager et beløb, der svarer til kommunens folketal, så alle kommuner betaler eller modtager samme beløb i pr. indbygger.