Kommunerne må forvente at spænde livremmen ind igen til næste år. Inflationen er for høj, og derfor forventer kommunalordfører i Folketinget Birgitte Vind (S), at økonomiaftalen for for kommunerne for 2024 bliver stram.

"Vi skal lave en meget ansvarlig økonomiaftale i forhold til inflationen, så inflationen ikke stikker af," understreger Birgitte Vind over for NB-Økonomi.

Hvad betyder ansvarlig? Stram igen?

"Ja, det gør det. Under coronaen pumpede vi rigtig mange penge ud i kommunerne og i samfundet generelt. Det var nødvendigt på det tidspunkt for at holde hjulene i gang."

"Nu er vi så i en situation, hvor vi på grund af krigen i Ukraine har en tårnhøj inflation. For ikke at puste til den, så bliver vi nødt til at tænke os rigtig godt om og ikke puste yderligere til inflationen. Så derfor skal vi have en ansvarlig økonomi," siger Birgitte Vind til NB-Økonomi.

SVM-regeringen fremlagde i går (torsdag) en stram finanslov med henvisning til netop inflationen. Når forhandlingerne om økonomiaftalen for næste år går i gang om få måneder med KL (Kommunernes Landsforening), bliver det derfor interessant at se, hvad kommunerne kan forvente.

Også stram anlægsramme

Kommunalordføreren understreger, at regeringen vil sørge for demografien - altså flere penge til flere børn og ældre. Det er noget, som Socialdemokratiet har fået ind i regeringsgrundlaget, siger hun. Men der bliver næppe plads til en lempelig anlægsramme.

"Jeg har rigtig svært ved at se, at anlægsrammen bliver væsentligt højere i hvert fald. Men jeg tænker, at man vil lytte meget, og man selvfølgelig også gøre det muliges kunst, fordi vi ved jo også godt, at kommunerne har brug for noget anlæg," siger Birgitte Vind.

NB-Økonomi har talt med en række kommunalordførere om, hvad der er særligt vigtigt for dem de kommende år, og hvad deres parti har af holdninger til emner, der optager kommunerne.

Birgitte Vind har inden, hun blev valgt til Folketinget kommunal erfaring, da hun har siddet i Vejle Byråd.

S er opmærksom på det specialiserede socialområde

De seneste par år har det specialiserede socialområde fyldt enormt meget for kommunerne, fordi udgifterne bliver ved med at stige. Men den tidligere S-regering har ikke ville finansiere opdriften i økonomiaftalerne.

Birgitte Vind forklarer, at der skal findes en løsning, men man skal også passe på med at haste en løsning igennem på lige præcis dette område, fordi det er så kompliceret.

"Jeg tror, det står og blinker på vores pandelap hos os alle sammen - det specialiserede socialområde - for det har vi jo snakket om længe. Og vi ved, det er en kæmpe udfordring for kommunerne. Og vi ved også samtidig, at det er et område, hvor der er rigtig meget utilfredshed med nogle afgørelser ind imellem."

"Så derfor har vi selvfølgelig også sagt til dem, hvordan kan det her løses? Vi bliver jo nødt til kigge ind i, hvordan opgaven skal løses fremadrettet," siger hun.

Hun vil ikke spå om, hvordan økonomiaftalen vil tage hånd om lige den udfordring, da hun heller ikke er socialordfører. Hun henviser i stedet til den arbejdsgruppe, der er nedsat, og som skal komme med anbefalinger og forklarer vigtigheden af, at man får løst problematikken på en god måde.

"Så vi skal gøre noget, men vi skal også gøre det grundigt, så vi kommer med nogle løsninger, som rækker langt ud i fremtiden," siger Birgitte Vind.

Borgmestre bør ikke kopiere andres frikommuneforsøg

En del af SVM-regeringens og Socialdemokratiets ambition er, at der skal laves reformer, så der netop er råd til både det specialiserede socialområde, men også andre velfærdsområder som de ældre og børnene.

Her er Birgitte Vind særlig optimistisk omkring frikommuneforsøgene. Men hun vil gerne advare borgmestrene om at kopiere andre kommuners modeller, som måske har fået gode resultater. Hvis man gør det, så har man nemlig ikke sine egne ansatte med på rejsen, og det kan ende med at give dårlige resultater.

"Jeg tror, at det, der er allervigtigst, det er, at borgmestrene gør det på deres måde i deres kommune, og ikke bare overtager andres modeller."

"Det er meget fristende, og det kan jeg virkelig godt forstå, hvis man tænker, at man kan kigge ud og se, at man for eksempel gør det rigtig godt i Middelfart med det her, og i Viborg har man måske haft god succes med et eller andet, så gør vi også lige sådan," siger hun og uddyber:

"Men så snyder man på vægten, fordi al viden om god ledelse siger jo også, at hvis man skal lave en forandring i en organisation, så skal medarbejderne kunne forstå, hvad der sker, og de skal inddrages, og de skal lyttes til. Det er jo dem, der skal udføre det. Så det vigtigste er, at vi tager medarbejderne med i de her forandringsprocesser," siger hun.