Disse kommuner budgetterer med højere serviceudgifter end skatteindtægter
På trods af at kommunerne under ét bruger mindre på service, end hvad der kommer ind i skatteindtægter, er der stor forskel på forholdet kommunerne imellem. Se forskellene og udviklingen her.
Udgivet: 14/03/2023
90,3 procent. Det er hvad kommunernes samlede serviceudgifter udgør af de samlede kommunalskatteindtægter i budgetterne for 2023. Sådan ser det dog langt fra ud på kommuneniveau, hvor forskellene spænder fra 50,5 procent og helt op til 155,2 procent.
Det viser en beregning NB-Økonomi har fortaget.
Store forskellige fra kommune til kommune
Der er ikke noget entydigt billede af, hvilke kommuner der har større serviceudgifter end skatteindtægter. Dog er der en overrepræsentation af øerne, vestegns- og ydrekommunerne generelt.
Mere entydigt er billedet når spørgsmålet falder på, hvilke kommuner der har markant højere skatteindtægter end serviceudgifter. Her er det hovedstaden og de nordsjællandske kommuner der er stærkt repræsenteret.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Størst udvikling i yderområderne de seneste fem år:
I budget for 2023 udgør serviceudgifterne samlet set 90,3 procent af kommunesskatteindtægterne. Det er en udvikling på 0,2 procentpoint siden budget 2018, hvor det var 90,1 procent. Stigningen har dog forankret sig vidt forskelligt fra kommune til kommune.
Igen er det især i yderområderne, vestegnskommunerne og øerne hvor serviceudgifterne udgør en stadig stigende del af skatteindtægterne.
Sidst opdateret: 14/03/2023 - 13:36
Temaer: Kommuneøkonomi, Budgetter







































