Kommuner, der før 2007 bestod af fem kommuner, har i gennemsnit syv folkeskoler med under 200 elever, mens der i kommuner sammenlagt af syv kommuner kun er fire små folkeskoler. Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.

Dermed tyder meget på, at de stordriftsfordele, som strukturreformen skulle udløse, ikke er blevet fuldt udløst i alle landets kommuner, hvor især kommuner, der blev lagt sammen af fire-fem kommuner tilsyneladende fastholder nogle af de gamle strukturer.

I den aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i marts 2005, var det idéen, at kommunesammenlægningerne fra og med første januar 2007 skulle medføre store såkaldte synergigevinster, som skulle spare kommunerne penge, når 271 kommuner blev til 98.

"Kommunerne skal selv bære omkostningerne ved sammenlægningerne. Samtidig kan de beholde det, de henter hjem i synergigevinster. Dermed tilskynder kommunalreformen kommunerne til at holde omkostningerne nede og samtidig søge at indhøste så mange synergigevinster som muligt," hedder det i aftalen.

Partierne bag aftalen forklarede selv synergigevinster i aftalen på følgende måde:

"Besparelsen opstår, fordi den samme opgave ikke skal løses to steder – f.eks. lønadministration eller kundeservice – eller fordi der er besparelser at hente ved at købe større ind. Det kan – meget forenklet – sammenlignes med situationen, når et kærestepar flytter sammen, og opnår besparelser ved kun at have et avisabonnement, en telefon og fælles forsikringer."

Det må altså i den virkelige verden betyde, at man tilskyndede kommunerne til at sammenlægge institutioner såsom folkeskoler.

Men de fordele, som de kommuner, der er enten undgik sammenlægning eller kun blev sammenlagt af to eller tre kommuner har høstet ved at sammenlægge folkeskoler, ser ikke ud til i samme grad at være blevet indhentet i kommuner, der blev lagt sammen af fire eller fem kommuner.

Diskussionen er igen blevet højaktuel, fordi mange kommuner står overfor store besparelser og svære prioriteringer i de kommende år. Her er skolesammenlægninger et af de steder, hvor der er mange penge at spare på både service og anlæg, fordi man kan slippe for vedligehold og tilpasning af gamle lokaler, mens man kan spare administration og personale ved at fylde skolerne og klasserne mere op.

(Artiklen fortsætter under grafen)

I eksempelvis Lolland Kommune, som geografisk er blandt landets største kommuner, blev man sammenlagt af syv forskellige kommuner. Her har man ingen folkeskoler med under 100 elever, mens fire af kommunens i alt ni folkeskoler har under 150 elever.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev sammenlagt af fem kommuner, og her har man i dag hele syv folkeskoler med under 100 elever, mens 10 af kommunens 21 folkeskoler har under 150 elever.

Umiddelbart giver det god mening, at kommuner, som enten har undgået sammenlægning eller kun er sammenlagt af to eller tre kommuner, har få folkeskoler med få elever, fordi de geografisk er mindre og har større befolkningstæthed. Derimod kan det virke overraskende, at antallet af små skoler falder igen, når der er flere kommuner, der er blevet sammenlagt.

Her kunne en mulig forklaring være, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommuner, der er sammenlagt af fire eller fem kommuner fortsat kæmper for at bevare skoler i deres lokalområde, mens det bliver sværere at varetage de lokale interesser, når kommunen består af endnu flere områder.

Der kan i sagens natur være gode argumenter for, at man gerne vil bevare de små folkeskoler, og dermed kan der også helt enkelt være tale om, at man har en anderledes politisk prioritering i kommuner, der tilfældigvis er sammenlagt af fire eller fem kommuner.

Se i tabellen herunder, hvor mange små folkeskoler der er i hver kommune, og hvor mange kommuner hver kommune bestod af før kommunesammenlægningen. Nederst i artiklen kan du se, hvordan tallene er opgjort.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af data fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik har vi trukket tal for antallet af elever i samtlige af landets folkeskoler. Folkeskoler er blevet opgjort som afdelinger, som er den mest detaljerede enhed, skolerne opgøres som. Eksempelvis kan der godt i en institution være flere lokale afdelinger, hvor de forskellige afdelinger indgår som enkelte skoler i opgørelsen. Der kan være afdelinger, som består af flere lokationer, som vi dermed ikke har med i opgørelsen.

Alle tal er hentet for skoleåret 2021/2022, som er seneste år, der er data for.

Efter at have hentet tallene har vi sorteret alle folkeskoler fra, hvor 10 indgår i navnet, for at undgå at tælle skoler med, som er dedikerede til 10. klasser, da de typisk vil være små, men også kun består af få klasser.

På baggrund af tallene har vi opgjort, hvor mange folkeskoler der er i hver kommune, som har mindre end 100, 150 og 200 elever. Desuden har vi opgjort det gennemsnitlige elevtal som antallet af elever i skolerne i alt divideret med antallet af skoler.

Desuden har vi fra Indenrigsministeriet hentet data for antallet af kommuner, der blev sammenlagt for at skabe de nuværende 98 kommuner. For hvert antal af tidligere kommuner har vi udregnet det gennemsnitlige antal små folkeskoler i de nuværende kommuner, som kan aflæses i grafen i artiklen.