Kommunerne har i gennemsnit skåret 467 kroner pr. barn af budgetterne for dagtilbud fra 2022 til 2023. Og som tidligere beskrevet i NB-Kommune er der skåret dybt i nogle kommuner. Men hvor er det, besparelserne bliver fundet?

Det har NB-Kommune talt med udvalgsformænd om fra nogle af de kommuner, hvor der målt pr. barn er skåret dybest med sparekniven.

Aarhus Kommune er den kommune i Danmark, der målt pr. barn har skåret allermest i budgetterne på dagtilbudsområdet. Her er der barberet 5.543 kroner af budgetterne pr. barn fra 2022 til i år, mens gennemsnittet på landsplan som nævnt er en barbering på 467 kroner pr. barn.

Formand for Børn og Unge-udvalget i Aarhus Byråd, Mahad Yussuf (R) oplyser, at det har været vigtigt for bystyret i besparelserne at undgå at røre ved kerneopgaverne, og at derfor ikke er skåret stillinger væk. De store sparetiltag i Aarhus er følgende:

Når Mahad Yussuf kigger fremad ser han to store udfordringer i Aarhus på dagtilbudsområdet:

"Den ene er mangel på pædagoger. Det har ført til, at vi har måtte opgive at give forældre en garantiplads i deres nærområde, fordi der simpelthen er nogle områder, hvor vi ikke kan skaffe pædagoger nok til at kunne passe det ønskede antal børn," forklarer Mahad Yussuf og fortsætter:

"Den anden store udfordring er den nuværende økonomiaftale mellem KL og regeringen. Den er på ingen måde særligt prangende i forhold til børne- og -ungeområdet, og jeg er bekymret for, hvordan de næste økonomiaftaler bliver.

I en anden storbykommune, Frederiksberg, har man også været nødt til at skære på dagtilbudsområdet. Her har man barberet 2.217 kroner af budgetterne pr. barn fra 2022 til i år.

"Vi har bestemt os for at lukke en hel daginstitution, Lindehuset. Og hidtil har vi haft en ambition om, at mindst 60 procent af personalet skulle være pædagoger. Den har vi - også set i lyset af rekrutteringsudfordringer – måtte skære ned til 50 procent," fortæller Anja Lundtoft (EL), formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune, og fortsætter:

"Derudover indfører vi her til sommer, at alle institutioner skal holde tvangslukket to uger. I den periode tilbydes forældre nødpasning, hvor de kan få passet deres barn i en anden institution. Det sparer os for 700.000 kroner, men jeg er personligt imod det, da det kommer til at give en masse bøvl med ferieplanlægning."

Frederiksberg Kommune har i modsætning til de fleste andre kommuner et faldende antal børn.

”Vi har i en længere periode haft overkapacitet i dagtilbuddene, så på den måde er vi nok ikke helt så hårdt ramt som andre kommuner af at skulle spare. Men når vi ser på den nye regerings udmeldinger, så er jeg ikke optimist, når vi kigger frem mod de kommende økonomiaftaler mellem KL og regeringen," siger Anja Lundtoft.

I Nyborg Kommune har man skåret 3.351 kroner af budgetterne pr. barn fra 2022 til i år. Om besparelserne i den østfynske kommune fortæller formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget Suzette Frovin (SF):

"Vi har lavet nogle besparelser på børneområdet på budgettet for 2023. Det var nogle centrale puljer, som ligger til udmøntning hos børnechefen eller udvalget, som bliver brugt til noget socialt eller pædagogisk, som der blev sparet på."

"Vi har ikke rørt ved budgetterne for de enkelte daginstitutioner. Vi har indtil videre været forskånet for grønthøster-besparelser eller lignende på dagtilbudsområdet."

"Vi kunne også have kigget på at lukke nogle af de mindre daginstitutioner. Men vi er enige i byrådet om, at der også skal kunne være daginstitutioner i de mindre byer. Det bliver budgetmæssigt stramt, men vi finder ud af det."

Paradoks i synet på normeringer

Suzette Frovin oplyser, at når man ser på de officielle tal for, hvordan man lige nu opgør minimumsnormeringerne, så har Nyborg Kommune minimumsnormeringer i alle daginstitutioner.

"Når vi ser på de nøgterne tal, så har vi minimumsnormeringer. Men jeg oplever, at der er et sammenstød mellem tallene og den oplevede hverdag. Personalet har en oplevelse af, at det er svært at løfte, de opgaver, de skal," siger Suzette Frovin og fortsætter:

"Derfor har vi i Nyborg sat gang i et arbejde med BUPL og FOA om at finde ud af, hvad der presser personalet i hverdagen."

"Når det ikke har påvirket forældre-tilfredsheden i dagtilbuddene, at der er kommet minimumsnormeringer, så må det jo hænge sammen med, at der er større forventninger nu til, hvordan daginstitutioner skal se ud. Det kan jeg høre, når jeg snakker med pædagogerne, at forældrene nu har nogle større forventninger til, hvad det er for en opgave, pædagogerne skal løse."

En anden årsag til oplevet pres på pædagogerne er, at forældrevejledning tager mere tid.

"Jeg tror, at hvis man kigger på, hvor meget tid, der går med at lave forældrevejledning, så vil vi blive overraskede over, hvor stor en opgave, det egentlig er. Her taler vi ikke om de mest udsatte børn," fortæller Suzette Frovin og fortsætter:

"Det er de udfordringer, som forældre står med i hverdagen, og som de kommer til pædagogerne med: ’Jeg kan ikke få mit barn til at sove.’ ’Han vil ikke have børstet tænder’. ’Hun vil kun spise guldkorn’. Det er blevet en selvstændig opgave, som fylder rigtig meget. Og det er mere, end det var for ti år siden. Der er flere forældre i dag, som er famlende."