Siden Rusland invaderede Ukraine for et år siden, har man forventet, at beskæftigelsen ville falde. Alligevel er den trods krig, inflation og stigende energipriser siden blot steget. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Nye tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at beskæftigelsen steg med 1.800 personer fra november til december 2022, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procent.

Med tallene er det muligt at opgøre udviklingen i beskæftigelsen for hele sidste år, og samlet steg beskæftigelsen i 2022 med 56.000 personer.

Det betyder, at knap 3 mio. danskere nu har et arbejde, der skal passes. I december var der 2.973.100 personer i job, og det er det højeste antal i den 15-årige periode, som statistikken dækker.

Beskæftigelsen, der er det måske største lyspunkt i dansk økonomi, nægter altså at overgive sig.

”Beskæftigelsen er ikke til at slå ned, men sætter endnu en gang rekord. Det betyder, at arbejdsstyrken bliver udvidet med stadig flere fra kanten af arbejdsmarkedet, skriver cheføkonomi Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), Sofie Holme Andersen.

Den høje beskæftigelse er ifølge hende et optimalt udgangspunkt for både samfundet og den enkelte, når konjunkturerne formentligt vender i løbet af 2023.

"Vi ser lige nu en rekordlav langtidsledighed, men den kan kun fortsætte på et lavt niveau, hvis vi hjælper de arbejdsløse, der trods alt stadig er, tilbage i arbejde gennem aktive beskæftigelsesindsatser. Der er fortsat job at få, f.eks. forventer serviceerhvervene stigende beskæftigelse de kommende tre måneder.” skriver Sofie Holme Andersen.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, forventer ligesom flere andre økonomer, at energikrisen vil få beskæftigelsen til at falde. Men en stor del af dem, som står til at miste deres arbejde, vil være udlændinge, som i dag arbejder i Danmark. Derfor forventer han ikke nogen stor stigning i ledigheden:

”Energikrisen vil på et tidspunkt få beskæftigelsen til at falde. Men en stor del af dem, som står til at miste deres arbejde, vil være udlændinge, som i dag arbejder i Danmark. Den udenlandske arbejdskraft har historisk fungeret som en buffer, som har været med til at begrænse stigningen i ledigheden blandt danskerne, når konjunkturerne er vendt. Det kommer vi også til at se denne gang.”

I løbet de seneste 14 år har det danske arbejdsmarked ansat flere og flere udlændinge. I 2008 udgjorde udenlandske ansatte 5,7 procent af den samlede fuldtidsbeskæftigelse. I 2022 var andelen således vokset til 12,2 procent.

Det svarer til en stigning på knap 175.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere, og dermed er cirka hver ottende fuldtidsansat i Danmark udlænding.

Erik Bjørsted mener, at der er gode chancer for, at vi i Danmark kan undgå en dyb krise. Han fremhæver, at konkurrenceevnen fortsat er stærk - også selvom lønnen kommer til at vokse kraftigere de kommende år:

”Den netop indgåede overenskomstaftale for industrien kan meget vel medføre de kraftigste lønstigninger i mere end 30 år. Aftalen er dog økonomisk ansvarlig, og konkurrenceevnen kommer ikke for alvor til at lide skade af den grund. I udlandet bliver der nemlig også aftalt højere lønstigninger for at genskabe købekraften i befolkningen.”

Ser man på den private sektor, er der kommet 700 flere lønmodtagere fra november til december måned. I samme periode er der kommet 900 flere offentligt ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik