Tre ud af fire kommuner har en mere pessimistisk forventning til det samlede skattefinansierede resultat i 2023, end de havde i 2022.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra kommunernes budgetter.

Tendensen ses klart på tværs af landet, hvor kommunerne i 2022 budgetterede med et samlet overskud på knap 3,2 milliarder kroner, mens de i år blot budgetterer med et overskud på 210 millioner kroner. Dermed er det samlede skattefinansierede resultat i kommunernes budgetter faldet med næsten tre milliarder kroner fra 2022 til 2023. Resultatet er fratrukket uden jordforsyning.

Udviklingen skyldes især overførsler, hvor kommunerne i 2022 havde budgetteret med overførselsudgifter, der var 1,6 milliarder kroner lavere end forudsat i økonomiaftalen. I år har kommunerne omvendt budgetteret med overførselsudgifter, der er 300 millioner kroner højere end forudsat i økonomiaftalen. Det giver en difference på i alt 1,9 milliarder kroner i forhold til budgettet for 2022.

Desuden blev det aftalt i økonomiaftalen for 2023, at kommunerne selv skulle finansiere en milliard kroner af de samlede anlægsinvesteringer, som altså forværrer kommunernes samlede skattefinansierede resultat med en milliard kroner i forhold til 2022.

Dermed kan de to poster forklare majoriteten af den overordnede udvikling på landsplan i kommunernes forventninger til resultatet.

Det er altså især et mere konservativt skøn for overførselsudgifterne som medfører, at kommunerne har pessimistiske forventninger til årets resultat i forhold til tidligere. Generelt er det et usædvanligt konservativt skøn, som de fleste kommuners samlede resultat er baseret på, især med tanke på, at kommunerne ifølge økonomiaftalen burde have en overfinansiering i år på hele 5,1 milliarder kroner.

Se i kortet herunder, hvordan det budgetterede skattefinansierede resultat har udviklet sig i hver kommune fra 2022 til 2023. Under kortet kan du se, hvordan vi har foretaget beregningen.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af budgettal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, BUDK32, har vi trukket kommunernes samlede nettoindtægter, nettodriftsudgifter, nettoanlægsudgifter og nettorenteindtægter. Tallene er trukket med udgangspunkt i VIVE's tekniske afgrænsning af resultatnøgletallene, som kan læses på side seks i denne vejledning.

Desuden har vi fratrukket funktion 6.52.72 grp. 001 og 002, som vedrører tjenestemandspensioner i forsyningsvirksomheder, fra driftsudgifterne.

Tallene er trukket uden jordforsyning som anlægsudgift, som ligger på hovedkonto 0.22, fordi jordforsyningen kan have store udsving fra år til år, men over tid vil gå i balance for de fleste kommuner.

Tallene er til sidst blevet opgjort i kroner pr. indbygger, hvor vi har brugt folketallet for første kvartal i henholdsvis 2022 og 2023.

Tallene er trukket fra budgetterne for både 2022 og 2023, hvor vi har sammenlignet udviklingen fra 2022 til 2023 i løbende priser, fordi både indtægter og udgifter må forventes at blive påvirket af PL-udviklingen, og derfor giver de løbende priser en mere klar indikation af budgetforventningerne i de enkelte år.

Abonnenter på NB-Data kan få regnearket bag analysen ved at sende en mail til [email protected]. Skriv "NB-Data - adgang til regneark" i emnefeltet.

Rettelse, 22. februar klokken 14:58:

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at dokumentationen fra VIVE indeholder en mindre fejl, som er kommet med i vores beregning. Fejlen vedrørte jordforsyning, som blev fratrukket driftsudgifterne, selvom det er et skattefinansieret område. Fejlen er nu rettet, så vores tal stemmer præcis med VIVE´s tal fra 2022. For de fleste kommuners vedkommende flytter det ikke særligt ved resultaterne, men for enkelte kommuner er tallene ændret med op til 135 kroner pr. indbygger. Vi beklager fejlen.