Kommunerne får ifølge reglerne ikke en bøjet 25-øre ud af den faldende inflation i januar måned, og derfor er dagens lavere inflationstal fra Danmarks Statistik ingen hjælp til de mange kommuner, der i disse uger kæmper med ekstraordinære sparerunder på 2023 budgettet på grund af den manglende PL-regulering af 2023-budgettet fra regeringen.

Ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik, så faldt inflationen fra 8,7 procent i december til 7,7 procent i januar.

Forklaringen på den manglende gevinst for kommunerne er, at den faldende inflation indregnes i den midtvejsregulering af kommunernes samlede budgetter, som er en del af økonomiforhandlingerne i forsommeren. Dermed vil staten suge hele gevinsten af den faldende inflation op medmindre det lykkes for KL at få regeringen til at afstå pengene.

Samtidig vil kommunernes tab på grund af den manglende PL-regulering af 2022-budgettet og de fremtidige budgetter på grund af de uventede høje prisstigninger i efteråret heller ikke blive mindre på grund af den faldende inflation i januar måned.

Forklaringen er, at kommunernes budgetter kun reguleres i forhold til de prisstigninger, som Finansministeriet forventer i maj måned. Dermed er en eventuel afvigelse mellem maj-prognosen for inflationen og den faktiske inflation i året helt på kommunernes regning. Og værre for kommunerne er, at det kommende års serviceramme tager udgangspunkt i midtvejsreguleringen. Det betyder, at effekten af den uventede høje inflation i efteråret 2022 rammer kommunernes økonomi varigt. De seneste prognoser peger på et tab på 1,65 milliarder kroner.

Faldende inflation kan skabe risiko for nyt PL-tab

Mekanismen bag PL-reguleringen af kommunernes budgetter betyder, at det er afgørende for kommunernes økonomi, at Finansministeriet ikke endnu engang ender med at undervurdere inflationen i andet halvår af 2023, så kommunerne endnu engang får for lav PL-regulering uden at få kompensation for det.

De aktuelt faldende inflationstal kombineret med en stor usikkerhed både om vejret i efteråret og vinteren 2023-2024 og udviklingen i verdensøkonomien betyder, at der er en betydelig risiko for endnu et fejlskud.

Modsat må kommunerne dog sende en varm tak til vejrguderne. Var Europa løbet ind i en decideret isvinter i år, så ville energipriserne være eksploderet yderligere, og dermed ville den tabte PL-regulering i 2022 være blevet markant større.

Slutfacit er, at når kommunalpolitikerne spørger den kommunale økonomichef om risikoen for endnu en PL-lussning til kommunerne i slutningen af 2023 og dermed nye sparerunder, så skal svaret med de gældende regler findes både hos de globale økonomiske eksperter, men i mindst lige så høj grad hos vejrguderne.