"Vi ser ikke tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo.

"Vi ser ikke tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo. - Foto: KL

Byrådspolitikere har tillid til forvaltningen - men får ikke alle muligheder forelagt

Kommunalpolitikerne klager i ny undersøgelse over, at de ikke altid får alle politiske løsninger forelagt, og at de ikke kan følge med i, om administrationen gennemfører byrådets beslutninger.

Udgivet: 09/02/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Samarbejdet mellem kommunalpolitikerne og administrationen på rådhusene får topkarakter med en enkelt kritisk anmærkninger i en ny stor undersøgelse fra KL (Kommunernes Landsforening).

Resultaterne fra undersøgelserne viser, at kommunalpolitikerne generelt oplever et velfungerende samspil, hvor knap 81 procent tilkendegiver, at samspillet fungerer godt. Men på et enkelt område halter det. Faktisk er det tæt på halvdelen. som ikke mener. det er tydeligt, hvad de politiske valgmuligheder i en sag er. Og lige så mange er uenige i, at det er let for byrådet, at se om forvaltningen fører kommunalbestyrelsens beslutninger ud i livet.

"Helt overordnet tegner undersøgelsen et meget pænt billede af, at der er stor tillid mellem kommunalpolitikere og administrationen," siger KL's administrerende direktør Kristian Vendelbo.

Han hæfter sig samtidig ved, at politikere uden for borgmesterpartiet også i stort omfang angiver, at de får en god hjælp fra administrationen

"Vi ser ikke tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne," konkluderer han.

Vendelbo anerkender dog også, at der er enkelte kritiske punkter.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunalpolitikerne er det kun 43,8 procent, som tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at det i forvaltningens indstillinger er tydeligt, hvad det politiske råderum er, mens 19,3 procent er uenige eller meget uenige heri.

Samtidig er det kun 43,8 procent af kommunalpolitikerne, som svarer, at det er let for dem at få indblik i, hvordan forvaltningen fører de politiske beslutninger ud i livet, mens 26 procent er uenige eller meget uenige heri.

Det bør ifølge Kristian Vendelbo give anledning til en diskussion i byrådene:

"Politikerne skal være trygge ved, at de får de politiske muligheder tegnet op, og de skal følge sig trygge ved, at de politiske beslutninger bliver først ud i livet."

Politikerne: Vi må gene blande os i driften

Politikerne siger i undersøgelsen helt entydigt, at de gerne må interessere sig for driften og dermed ikke kun skal operere på et strategisk niveau. 87,7 procent af kommunalpolitikerne svarer, at det er legitimt, at politikerne interesserer sig for driften og følger de politiske beslutninger til dørs, mens kun 3,2 procent er uenige heri.

Det overrasker ikke formanden for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, kommunaldirektør Niels Aagesen fra Vejle:

"Mine kolleger oplever, at mange af de nyvalgte politikere er meget optagede af enkeltsager enten i form af egentlige enkeltsager eller også af et bestemt geografisk område. Det skyldes formentligt blandet andet de sociale medier, og en lokalpresse, som stort set alene arbejder ud fra enkeltsager," siger Niels Aagesen.

Det skal dog bemærkes, at 72,2 procent af kommunalpolitikerne mener, at der generelt er tillid til, at forvaltningen realiserer de politiske beslutninger efter hensigten, mens 8,7 procent er uenige eller meget uenige heri.

Niels Aagesen understreger, at administrationen skal respektere, at nyvalgte politikere er mere optaget af enkeltsager.

"Det er vi som administration nødt til at respektere, og jeg har da også den opfattelse, at både byrådet og den administrative ledelse skal have fokus på både strategi og effekten af vores beslutninger ude hos den enkelte borger. Men det er vigtigt at huske, at hvis man glemmer det lange lys, så farer man vild. Det gælder både for den administrative ledelse og for byrådet."

Sidst opdateret: 09/02/2023 - 13:19

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Byråd, Byrådsarbejde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]