
NB-Økonomi med nyt design
NB-Økonomi har fremskyndet ny platform efter hackerangreb. Der kan forekomme få funktionsproblemer de kommende dage.
Udgivet: 03/02/2023
NB-Økonomi har fremskyndet overgangen til en nye IT-platform, efter et hackerangreb fortsatte med at skabe problemer.
"Vi valgte simpelthen at skrotte den gamle platform tre uger før planlagt, fordi den var blevet inficeret af såkaldt malware, som havde skadet platformen betydeligt," siger NB-Økonomis chefredaktør Arne Ullum.
"Vores it-folk fra firmaet a-round har arbejdet hele dagen på at få den nye platform gjort klar, men der er stadig enkelte mindre ting, som først kommer på plads i løbet af ugen. Vi håber, at vores mange trofaste læsere vil bære over med de småting, som ikke virker helt optimalt endnu."
NB-Mediers øvrige sites er ikke ramt af hackerangrebet, og derfor fortsætter de på den nuværende platform frem til månedens udgang, hvor de også vil flytte over på den nye platform.
Sidst opdateret: 09/02/2023 - 20:07









































