Antallet af langtidsledige fortsætter med at falde.

I december 2022 er der kun 11.265 langtidsledige på landsplan, og det er det laveste antal, som er registreret i Danmark, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Siden april 2021 er langtidsledigheden faldet med 28.000 fuldtidspersoner. Det skyldes ikke mindst, at der efter coronapandemien har været massiv mangel på arbejdskraft, som har givet flere langtidsledige chancen på arbejdsmarkedet. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Det er ikke alene positivt for den enkelte, men styrker også de offentlige finanser.

I et svar til Finansudvalget i 2020 skrev finansminister Nicolai Wammen (S) således, at en tommelfingerregel er, at hver person, der går fra ledighed til fuldtidsbeskæftigelse, giver en forbedring af den offentlige saldo med 325.000 kroner.

Ud fra den beregning har de 28.000 langtidsledige, som siden april 2021 er kommet i beskæftigelse, givet staten en besparelse på ni milliarder kroner.

Energikrisen og de stigende renter vil med stor sandsynlighed få langtidsledigheden til at stige igen, men Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, forventer alligevel, at langtidsledigheden vil forblive på et niveau på omkring 20-25.000 personer, som svarer nogenlunde til antallet af langtidsledige før coronapandemien, hvor det gik godt i økonomien.

Selvom der er gode chancer for, at langtidsledigheden kan forblive lav, er Erik Bjørsted dog bekymret for de store besparelser på beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har bebudet.

”Politikerne skal tænke sig godt om, inden de svinger sparekniven over beskæftigelsesindsatsen. Lande, der prioriterer beskæftigelsesindsatsen højt, får typisk også flere arbejdsløse i job. Politikerne skal i deres spareiver derfor passe på, at de ikke skyller barnet ud med badevandet,” skriver han i en kommentar.

Langtidsledigheden defineres af, at den ledige har være uden job i mindst 80 procent af tiden det seneste år.