Da KL og regeringen i juni sidste år nåede til enighed om en aftale for kommunernes økonomi for 2023, så var det på baggrund af et ledighedsskøn for 2023 på 2,7 procent. Det tyder nu på at blive højere.

Da KL og regeringen i juni sidste år nåede til enighed om en aftale for kommunernes økonomi for 2023, så var det på baggrund af et ledighedsskøn for 2023 på 2,7 procent. Det tyder nu på at blive højere. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nye ledighedstal tyder på positiv midtvejsregulering af overførsler

Ledigheden ligger allerede i december 2022 på det forudsatte niveau for 2023 i økonomiaftalen. Dermed tyder alt på, at kommunerne vil få en ekstraindtægt i midtvejsreguleringen fra et nyt skøn for overførselsudgifter.

Udgivet: 31/01/2023

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Selvom de nye ledighedstal tyder på en ekstraregning til kommunerne for stigende overførselsudgifter, så kan kommunerne glæde sig over udsigten til en positiv midtvejsregulering for overførslerne.

Ifølge nye ledighedstal fra Danmarks Statistik, så var ledigheden i december 2022 på 2,7 procent. Det er præcis samme ledighedsprocent, som Finansministeriet i maj 2022 skønnede for den gennemsnitlige ledighed i 2023.

Netop Finansministeriets skøn fra maj 2022 danner grundlag for økonomiaftalen for 2023, så derfor er det også det skøn, der ligger til grund for kommunernes overførselsudgifter i økonomiaftalen for 2023.

Men fordi ledigheden er stigende fra 2,7 procent, og en lang rakke økonomer, herunder de økonomiske vismænd, forudser en stigning i ledigheden i år, så tyder alt på, at den gennemsnitlige ledighed i 2023 vil ligge højere end de nuværende 2,7 procent.

Hvis den forudsætning holder stik, så vil skønnet for ledigheden i 2023 opjusteres i økonomisk redegørelse til maj 2023. Det betyder, at kommunerne vil få en positiv midtvejsregulering for overførselsudgifterne, fordi udgifterne bliver højere i 2023 end ventet i økonomiaftalen.

En positiv midtvejsregulering vil især være godt nyt for de kommuner, der har en lavere stigning i ledigheden end landsgennemsnittet, fordi de i så vil vil få flere indtægter fra staten uden nødvendigvis at have højere overførselsudgifter.

Omvendt vil kommuner, der har en større stigning i ledigheden end landsgennemsnittet opleve, at indtægten fra midtvejsreguleringen ikke modsvarer den stigende udgift til overførsler.

Samlet midtvejsregulering bliver meget svær at forudsige

En positiv midtvejsregulering på overførselsudgifterne vil dog ikke nødvendigvis være nok til at sikre kommunerne en samlet positiv midtvejsregulering.

Det skyldes, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvordan inflationen vil udvikle sig i 2023. Hvis priserne falder tilbage i nærheden af niveauet før det seneste års voldsomme inflation, så kan man i nogle måneder opleve, at der vil være et decideret fald i priserne i forhold til samme måned året før.

PL-skønnet for kommunerne i 2023 ser alene på udviklingen i priserne fra 2022 til 2023. Fordi en stor del af inflationen ramte i de sidste måneder af 2022, så vil det ikke påvirke PL-skønnet for 2023.

Derfor kan kommunerne ende i en situation, hvor de ikke fik dækket de stigende priser i andet halvår 2022 og samtidig får en negativ midtvejsregulering på PL-skønnet, fordi priserne normaliserer sig i løbet af 2023.

Når man ser på midtvejsreguleringen under ét, så betyder de usikre priser derfor, at det er svært at forudsige, om kommunerne vil få en positiv eller negativ regulering af indtægterne i 2023.

Sidst opdateret: 31/01/2023 - 13:57

Temaer: Økonomiaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]