I næsten fire måneder har ekspertudvalget, der skal sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på det specialiserede socialområde, ikke kunne arbejde videre, da der har været folketingsvalg og en længerevarende regeringsdannelse. Det har betydning for de kommende økonomiforhandlinger.

Udvalget blev nedsat efter kommunerne gennem en årrække har oplevet et stigende pres på udgifterne til det specialiserede socialområde. Årligt bruger kommunerne mere end 50 milliarder på området.

Ventetiden har stor betydning for udvalgets planer for at fremlægge resultaterne af dets arbejde.

Oprindeligt havde udvalget 12 måneder til opgaven, hvor det så ville fremlægge deres økonomiske anbefalinger inden nytår, så kommunerne kunne få gavn af det ved økonomiforhandlingerne for 2024.

Men da der blev udskrevet valg, kunne udvalget formelt set ikke arbejde videre og måtte derfor afvente, at en ny regering skulle genbeskikke det. Udvalget har derfor ikke afholdt et møde siden slut september.

Om den nye SVM-regering vil genbeskikke udvalget, bliver ifølge Torben Tranæs, der er formand for udvalget og forskningsdirektør hos VIVE, afgjort i indeværende uge.

Bliver udvalget genbeskikket, har de fire måneder, hvor udvalget ikke kunne arbejde, betydning for, hvornår udvalget har nogle brugbare resultater for kommunerne klar.

"Hvis vi kommer i gang igen, så tager vi bestik af det, og så tænker jeg, at vi satser på at få noget færdigt, der kan bruges - så må det blive, så meget, som vi kan nå," siger Torben Tranæs til NB-Social.

Så I kan ikke komme med et konkret tidspunkt?

"Der vil være en dialog med dem, der skal bruge det, om, hvornår de skal bruge det. Jo tidligere, de skal have det, jo mindre får de, for jo mindre når vi at blive færdig med."

Torben Tranæs kunne godt forestillet sig et scenarie, hvor udvalget deler økonomidelen op, så det præsenterer nogle økonomianbefalinger og data tidligere, og så præsenterer mere senere på foråret, når udvalget har haft længere tid at arbejde i. Alt efter hvad den nye regering lægger op til.

Men her skal kommunerne væbne sig med tålmodighed. Kommunerne og KL (Kommunernes Landsforening) starter deres forberedelse til økonomiforhandlingerne allerede i februar. Men Torben Tranæs har meget svært ved at se, at udvalget kan have noget klar til det.

"Jeg har svært ved at forestille mig, vi kan nå noget i februar, hvis vi kommer i gang lige omkring første februar," siger Torben Tranæs og fortsætter:

"Det kommer også an på, hvor meget vi kan nå at blive færdige, og hvor lidt det giver mening at komme ud med. Det er svært at tage stilling til, før vi er blevet genbeskikket, og om vi er blevet genbeskikket med samme opgave."

Mulighed for nyt kommissorium

Vælger SVM-regeringen at genbeskikke udvalget, er det ikke utænkeligt, at udvalget får et nyt kommissorium, da regeringen genbesøger aftalen med KL, alt efter hvilke prioriteringer, den nye regering har.

Det kan få stor betydning for udvalgets arbejde. Holder regeringen fast i det nuværende kommissorium, får udvalget brug for mere tid.

"Regeringen kigger på planen og så ser den på, om udvalget skal fortsætte uændret - at vi stadig skal nå det samme. Så er vi nødt til at få det forlænget. Men det kan også være, man beder os om noget mindre," siger Torben Tranæs.

Kommunerne har ventet længe

Kommunerne har efterhånden vente i flere måneder på anbefalingerne. Tilbage i 2021 besluttede den daværende regering i samarbejde med KL ved økonomiaftalen for 2022, at ekspertudvalget skulle nedsættes.

Det var dog ikke noget, kommunerne fik meget glæde af ved økonomiaftalen for 2023, da udvalget først blev nedsat i maj 2022.

I et svar til Folketinget begrundende den daværende socialminister Astrid Krag (S) det dengang med, at det havde krævet grundig forberedelse.

Derfor er KL's formand Martin Damm ikke tilfreds med udmeldingen. Han siger til NB-Social:

"Den kan de jo ikke snyde med en gang mere. Så nu skal de arbejde hurtigt. Jeg ved ikke om de kan nå at få den færdig, men jeg går ud fra at den aftale de ikke kunne overholde sidste år, den overholder de denne gang."

Faktisk har skiftende regeringer anerkendt udfordringen med udgifterne på det specialiserede socialområde i 15 år uden at finde varige løsninger. Det fremgår af de sidste mange års økonomiaftaler for kommunernes økonomi.

“Det er korrekt, at vi i mange år har aftalt at lave analyser og lovændringer, som skulle begrænse væksten på det specialiserede socialområde. Men Folketinget har stort set aldrig kunne levere på løfterne fra regeringen i økonomiaftalerne,” har KL formand Martin Damm tidligere sagt til NB-Social.