Selvom kommunerne ifølge økonomiaftalen for 2023 burde have et samlet overskud på 5,1 milliarder kroner i 2023, så forventer halvdelen af landets kommuner et negativt skattefinansieret resultat i årets budgetter.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi.

Kommunerne har i flere år budgetteret konservativt, men i år er det særligt opsigtsvækkende, at man på tværs af landet budgetterer med et overskud på bare 200 millioner, som altså er næsten fem milliarder kroner mere pessimistisk end økonomiaftalen.

Kommunerne følger ellers de store udgifts- og indtægtsposter fra økonomiaftalen, hvor både service- og anlægsrammen er overholdt, ligesom man på landsplan budgetterer med de skatteindtægter, der indgår i økonomiaftalen. Desuden passer budgetterne på overførsler ganske pænt med forventningen fra økonomiaftalen.

Dermed ligger differencen fra økonomiaftalen på en række af de indtægts- og udgiftsposter, der ligger udenfor de store poster.

I de seneste regnskabsdata fra 2021, som var første år med den massive overfinansiering, der blev udløst af udligningsreformen, havde kommunerne budgetteret med et lille underskud på tværs af landet. Her endte regnskabet dog med at vise et overskud på næsten fire milliarder kroner.

Beregningen af det skattefinansierede resultat er foretaget med udgangspunkt i definitionen fra VIVE's styringsnøgletal. Bemærk desuden, at resultaterne er opgjort uden jordforsyning.

Resultaterne viser, at der ikke er noget klart geografisk mønster i, hvor kommunerne forventer et overskud og hvor der forventes et underskud på det samlede skattefinansierede resultat.

Den mest pessimistiske budgettering finder man i Billund Kommune, hvor der budgetteres med et samlet underskud på 2.846 kroner pr. indbygger. Omvendt er det Læsø og Ishøj, der har de mest optimistiske forventninger til budgettet, hvor der budgetteres med et overskud på henholdsvis 5.965 kroner pr. indbygger og 3.461 kroner pr. indbygger.

Se i kortet herunder, hvordan alle kommuner har budgetteret det samlede skattefinansierede resultat i 2023.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af budgettal fra Danmarks Statistiks Statistikbank, BUDK32, har vi trukket kommunernes samlede nettoindtægter, nettodriftsudgifter, nettoanlægsudgifter og nettorenteindtægter. Tallene er trukket med udgangspunkt i VIVE's tekniske afgrænsning af resultatnøgletallene, som kan læses på side seks i denne vejledning.

Desuden har vi fratrukket funktion 6.52.72 grp. 001 og 002, som vedrører tjenestemandspensioner i forsyningsvirksomheder, fra driftsudgifterne.

Tallene er trukket uden jordforsyning som anlægsudgift, som ligger på hovedkonto 0.22, fordi jordforsyningen kan have store udsving fra år til år, men over tid vil gå i balance for de fleste kommuner.

Tallene er til sidst blevet opgjort i kroner pr. indbygger, hvor vi har brugt folketallet for første kvartal i 2023.

Abonnenter på NB-Data kan få regnearket bag analysen ved at sende en mail til [email protected]. Skriv "NB-Data - adgang til regneark" i emnefeltet.

Rettelse, 22. februar klokken 14:58:

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at dokumentationen fra VIVE indeholder en mindre fejl, som er kommet med i vores beregning. Fejlen vedrørte jordforsyning, som blev fratrukket driftsudgifterne, selvom det er et skattefinansieret område. Fejlen er nu rettet, så vores tal stemmer præcis med VIVE´s tal fra 2022. For de fleste kommuners vedkommende flytter det ikke særligt ved resultaterne, men for enkelte kommuner er tallene ændret med op til 135 kroner pr. indbygger. Vi beklager fejlen.