Den nye SVM-regering lægger op til økonomisk smalhals i kommunerne frem til 2030. Selvom regeringen fortsat vil dække udgifterne til flere børn og ældre, så må kommunerne indstille sig på at skulle aflevere cirka 2,5 milliarder af servicerammen til finansiering af bedre løn til udvalgte offentligt ansatte.

Derudover bør kommunerne bemærke, at der stort set ikke er nogen frie midler i råderummet, som regeringen kunne bruge til at løfte den kommunale serviceramme, ligesom der ikke står et ord om, at den nye regering vil kompensere kommunerne for den manglende PL-regulering i 2022, som de facto vil skære servicerammen i 2023 og frem med 1,6 milliarder kroner.

Slutfacit er, at kommunerne i de kommende år må indstille sig på, at de skal finde pengene til stigende udgifter til især handicapområdet ved at spare på de store velfærdsområder. Det er værd at bemærke, at en stor del af de administrative besparelser på 2,5 milliarder kroner også vil ramme de store velfærdsområder.

Derudover skal kommunerne i 2023 finde de 1,6 milliarder kroner, som servicerammen er skåret med i faste priser på grund af mangelfuld regulering i 2022. I det omfang kommunerne allerede i 2022-regnskabet har gennemført varige besparelser, så kan det trække fra de 1,6 milliarder.

Sammenlignet med de seneste tre år er der udsigt til en væsentligt strammere økonomi i de danske kommuner - særligt i 2023 og 2024.

I 2023 er det den manglende PL-regulering, og i 2024 er det en administrativ besparelse, hvoraf 750 millioner kroner formentligt rammer kommunerne.

Ægte vilje til afbureaukratisering kan ændre billedet

Den reelle udfordring for kommunerne afgøres dog af, hvor meget lid kommunerne kan sætte til den nye regerings løfter om et markant opgør med unødig bureaukrati. Som du kan læse i nedenstående artikel er løfterne om reel afbureaukratisering mange, men det svækkes af, at alle parterne i den nye regering har givet tilsvarende løfter i tidligere regeringsgrundlag.

Den første Thorningregering med Socialdemokratiet, SF og Radikale gav følgende løfte.

"Øget fokus på resultater vil skabe rum for større fagligt ansvar og give plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning. Det vil forbedre kvaliteten og frigøre ressourcer til bedre service for borgerne, og det vil gøre faglig stolthed og arbejdsglæde til drivkraft i udvikling af servicen til borgerne."

Da SF forlod regeringen blev løfterne skærpet:

"Samtidig vil regeringen modernisere den offentlige sektor, så vi får endnu mere velfærd for pengene. Vi vil fjerne unødige regler og bureaukratiske krav, der tager tid og ressourcer fra kerneopgaverne. Med smartere arbejdsgange, digitalisering, velfærdsteknologi mv. vil vi frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020. De penge skal blive i den offentlige sektor og bruges til at løfte kvaliteten.”

Den smalle Venstreregering med Moderaternes nuværende formand Lars Løkke som statsminister ville indføre et såkaldt omprioriteringsbidrag, der helt enkelt skulle skære en procent af de kommunale servicerammer om året. Efter voldsomme protester blev det erstattet af det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skulle blandt andet "fjerne unødigt bureaukrati og registreringer og frigøre en mia. kr. om året, hvoraf 0,5 mia. kr. kunne prioriteres bredt inden for den offentlige sektor.”

Den netop afgåede S-regering ville også afbureaukratisere, men nu skulle pengene gå til at indfri regeringens løfter om bedre velfærd. I regeringsgrundlaget hed det:

"Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen."

Der er ingen data, som tyder på, at det er lykkedes nogen af de fire foregående regeringer at levere afbureaukratisering, som kunne gøre det muligt at at gennemføre administrative besparelser. Tværtimod er kommunernes administrative udgifter vokset med 800 millioner kroner, hvis man renser for stigende folketal.

Der er to grunde til, at kommunerne denne gang burde kunne have øget tillid til, at den lovede afbureaukratisering bliver en realitet.

For det første går den nye regering længere end nogen andre regeringer i de konkrete løfter i regeringsgrundlaget. For det andet er det løfter fra en flertalsregering, og dermed har de tre partier ingen undskyldninger for ikke at levere.

Hvis det lykkes SVM-regeringen at levere de lovede afbureaukratiseringer, så bliver det afgørende for serviceniveauet i de enkelte kommuner, at byrådet og administrationen evner at høste besparelserne.

Men det er langt fra nok, at regeringen sikrer muligheden for at spare de 2,5 milliarder på administration. For så vil der stadig være behov for årlige effektiviseringer på mindst en milliard kroner for at finansiere opdriften i udgifterne på eks. det specialiserede socialområde og det nære sundhedsvæsen.