Kommunerne får drøje hug af pædagogernes fagforening, BUPL for at 57 kommuner ifølge fagforeningen sparer penge på daginstitutionsområdet i 2023-budgetterne selvom man får i alt 1,3 milliarder kroner i kompensation fra staten til at indføre minimumsnormeringer.

Men en opgørelse viser, at klart størstedelen af de kommuner, der sparer penge på daginstitutionsområdet i 2023 er i mål med regeringens lovkrav om minimumsnormeringer.

Derfor er der umiddelbart intet odiøst i, at man bruger kompensationen fra staten til at lappe de steder, hvor der er hul i kommunens økonomi, hvis man allerede har opfyldt kravet om maksimalt tre 0-2 årige og seks 3-5 årige pr. pædagogisk ansat i kommunens institutioner.

Overordnet var i alt 54 kommuner i 2021 både i mål hvad angår normeringerne på de 0-2 årige og de 3-5 årige. Tallene er baseret på en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har beregnet to ud af de tre korrektioner, som der skal laves på tallene ifølge loven. Dermed er tallene meget tæt på at vise de tal, som kommunerne bliver opgjort på baggrund af i 2024, når kommunerne skal leve op til minimumsnormeringerne.

Se tallene for alle kommuner nederst i artiklen.

Der er fortsat ikke korrigeret for de sociale normeringer, og derfor syner tallene en anelse bedre, end de er i virkeligheden. Den korrigerede opgørelsesmetode kan først opgøres endegyldigt fra 2024, men Børne- og Undervisningsministeriet har opgjort tallene med to ud af de tre korrektioner - og de tal kan findes her.

34 af 57 kritiserede kommuner opfylder minimumskrav

BUPL fremhæver især de 19 kommuner, som sparer mere på daginstitutionsområdet end de får i statslig kompensation i deres opgørelse af, hvordan kommunernes budgetter på daginstitutionsområdet i 2023 ser ud.

Her er ni af de kommuner allerede i mål med minimumsnormeringerne ifølge tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet, og derfor er de ikke bundet til at skulle bruge endnu flere penge på daginstitutionsområdet. Af de 57 kommuner, som får kritik for at spare på daginstitutionsområdet, er 34 allerede i mål med at opfylde kravene om minimumsnormeringer.

Men selvom kommunerne med fuld ret kan bruge pengene de steder hvor de mener behovet er størst, så advarer BUPL kraftigt mod at man tager for let på minimumsnormeringerne. Desuden er det ifølge BUPL intentionen, at puljepengene i 2023 skal bruges på at sikre et løft i normeringerne - uanset hvor man ligger i dag. Det siger Lars Søgaard, medlem af forretningsudvalget i BUPL i et skriftligt svar til NB-Økonomi:

Er det ikke rimeligt, at de mange kommuner, der allerede opfylder kravene om minimumsnormringer bruger kompensationen fra staten på andre områder, når kravet om minimumsnormeringer allerede er blevet sikret i tidligere års budgetter, hvor man ikke har fået statslig kompensation?

"Vi er stadig langt fra minimumsnormeringer og det gælder også i mange af de kommuner, der på papiret har det nu. Opgørelsesmetoden, kommunerne skal bruge, når loven træder i kraft i 2024, vil give et andet billede. Fx er sociale normeringer, som skal ligge ud over minimumsnormeringer, ikke medregnet. Tallene er oppustede. Og så synes jeg i øvrigt, kommunerne bør have højere ambitioner for børneområdet end bare et minimum. Der var en grund til, at forældrene gik massivt på gaden for bedre forhold i daginstitutionerne i 2019. "

Når pengene netop er givet til at sikre, at kommunerne opfylder minimumsnormeringerne og ikke er øremærket en generel opjustering af normeringerne, er det så ikke forventeligt, at kommunerne vil bruge pengene hvor de mener, behovet er størst?

"Det er først i 2024, vi ved, om kommunerne lever op til loven om minimumsnormeringer. Derfor er det farligt og kortsigtet at spare puljepengene væk. Der er mange kommuner, der har rigtig travlt. De får ikke mindre travlt af at spare hele puljen væk i 2023. "

Hvis forventningen til kommunerne er, at de generelt skal nedbringe normeringerne, så er det vel ligeså godt, at nogen går fra 6,8 til 6,2, som at andre går fra 5,8 til 5,2? Er den her fordeling af pengene ikke en naturlig konsekvens af, at loven handler om minimumsnormeringer og ikke en generel nedbringelse af børnetallet pr. pædagog?

"Hensigten har aldrig været, at kommunerne blot skal ramme 1:3 og 1:6 og ikke gå videre end det. Hensigten har været at sikre et løft – og et bundniveau. Puljepengene til og med 2023 er afsat til at løfte området. Og så bør de bruges til det," siger Lars Søgaard.

Se i tabellen herunder, hvordan det går med at opfylde minimumsnormeringerne i hver kommune, og om de bruger flere eller færre penge i 2023-budgettet for daginstitutioner.