Flertallet bag budgettet på Frederiksberg vil have lov til at hæve skatten med i alt 250 millioner kroner, som byrådsflertallet mener kommunen har tabt på udligningsreformen fra 2020.

"Det samlede tab har været helt uventet for os. I det materiale, som blev fremlagt i forbindelse med reformen i 2020 fremgik, at udligningsreformen ville være omtrent neutral for Frederiksberg (der fremgik alene et helt marginalt tab på årligt 3 mio. kr.)." hedder det i et brev til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og resten af forligskredsen. Her kræver byrådet, at kommunen på linje med andre kommuner med tab på reformen får lov til at hæve skatten uden sanktioner.

"Dette forekommer rimeligt – og Frederiksberg bør have samme adgang," skriver byrådsflertallet.

Sagen har interesse for alle landets kommuner, fordi Frederiksbergs planlagte skatteforhøjelse på sigt vil udløse en sanktion på cirka 150 millioner kroner til resten af landets kommuner. Hvis Frederiksberg får held med sit brev, så vil den sanktion forsvinde.

Men inden de øvrige kommuner satser for hårdt på en genåbning af udligningsreformen, så bør de nok være opmærksomme på, at de 250 millioner ikke alene omfatter udligning, men også det tab på balancetilskuddet, som alle landets kommuner har oplevet de seneste år.

Hvis man isoleret ser på udligningen, så har Frederiksberg tabt cirka 50 millioner kroner siden reformen trådte i kraft.

Ramt af øjebliksbilledet i foråret 2020

Frederiksberg fik i modsætning til en række andre velhavende hovestadskommuner kun lov til at hæve skatten helt marginalt med 2,8 millioner kroner uden sanktioner ved indførelsen af reformen i 2021. Det skyldes, at Frederiksberg ved beregning på 2020-data kun havde et tab på netop det beløb.

Reelt var udregningen af kommunernes tab på reformen særdeles usikkert, og i strid med normale principper var der ingen prognose for, hvordan reformen ville påvirke kommunerne efter 2021.

"Det er kommet helt bag på os, fordi vi har navigeret i det skema, som Indenrigsministeriet offentliggjorde sammen med reformen, hvor vi stod til at tabe 2,8 millioner kroner. Det viser sig ikke at være rigtigt på nogen måde. Det der irriterer mig er, at en ting er at vi taber, men fordi man laver en fejl i opgørelsen, så har vi ikke haft samme mulighed for at sætte skatten op uden sanktioner som andre kommuner med tab på reformen," siger borgmester Michael Vindfeldt fra Frederiksberg.

Frederiksberg ramt af boligkriteriet

En gennemgang af tallene bag udligningen viser, at kommunens socioøkonomiske indeks er faldet med cirka 3,07 point svarende til en nedsættelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov med cirka 63 millioner kroner. Heraf rammer 95 procent - svarende til cirka 60 millioner kroner - kommunens udligning negativt. Modsat er så en vækst i de aldersbestemte udgifter på cirka 10 millioner kroner.

Det er især kriteriet om 'antal billige boliger samt visse boliger i yderområder og sommerhuse', som rammer Frederiksberg med et tab på cirka 35 millioner kroner. Her er kriteriet stykket sammen på den måde, at jo flere billige boliger der findes i kommunen, jo højere er ens socioøkonomiske udgiftsbehov. Et højere udgiftsbehov vil udløse større tilskud i udligningen. Når antallet af billige boliger falder, vil kommunen derfor modtage færre penge i udligning.

Da man i 2020 beregnede, at Frederiksberg ikke ville tabe på udligningsreformen, havde kommunen 5.740 af den type boliger, men allerede for udligningen i 2023 er det tal faldet med næsten en fjerdedel til 4.375. Til sammenligning er antallet af billige boliger i nabokommunen København kun faldet med cirka det halve.

Dataene bag beregningen af antallet af billige boliger er ikke umiddelbart offentligt tilgængelige, men meget tyder på, at Frederiksberg ved indgåelsen af reformen havde mange boliger med husleje tæt på grænsen på 5.000 kroner i 2020-PL, og at mange af dem derfor i takt med selv mindre moderniseringer lige præcis er hoppet op over grænsen.

Hvis den udvikling fortsætter kan Frederiksberg i værste fald tabe yderligere op til 140 millioner kroner (beregnet ved 0 boliger i kommunen til husleje under 5.000 kroner). Så galt går det formentligt ikke, men trenden peger på, at udviklingen vil fortsætte og isoleret set de kommende år øge Frederiksbergs betaling til udligningssystemet med 20-40 millioner kroner om året.

I og med at dataene for billige boliger ikke er tilgængelige hos Danmarks Statistik, så er det ikke muligt at foretage et kvalificeret skøn af udviklingen. Og det skaber et alvorligt problem for budgetlægningen.

”Det er en særskilt udfordring for vores budgetlægning, at de årlige opdateringer i det nye udligningssystem har vist sig både betydelige og uforudsigelige. Vi har i begge år efter udligningsreformen (2021 og 2022) oplevet at komme tilbage fra sommerferie for at konstatere, at næste års udligningsbidrag er vokset med i størrelsesordenen ca. 0,2 procentpoint på skatten. Det er et stort stød på et tidspunkt, hvor den kommunale budgetproces er ganske fremskreden og reaktionsmulighederne få," siger kommunens kommunaldirektør Stig Henneberg.

Han peger samtidig på, at den slags uventede stød gør det svært at lave en langsigtet økonomisk planlægning.

"Eftersom vi kun har begrænset grundlag for at vurdere, om trenden fortsætter i de kommende år, udgør det også en udfordring for vores langsigtede økonomiske planlægning. Det er grundlæggende uklart, hvilke yderligere udligningsregninger vi skal absorbere i de kommende års budgetter,” siger kommunaldirektøren.

Frederiksberg er gennemsnitligt ramt på samlet finansiering

Hvis man ser på kommunernes samlede finansiering fra skatter og udligning mv., så har gennemsnitskommunen fra 2022 til 2023 oplevet et fald på 1.518 kroner pr. indbygger, og Frederiksberg ligger kun marginalt dårligere med et fald på 1.533 kroner pr. indbygger.

Faldet i kommunernes indtægter under ét skyldes, at kommunerne til næste år forventes at have lavere udgifter end de har i indeværende år. Det skyldes især lavere udgifter til overførsler som følge af en lavere ledighed.

Hvis kommunerne derfor har et landsgennemsnitligt fald i udgifterne og et fald i indtægterne, der er lavere end landsgennemsnittet, så kan kommunen glæde sig over, at kommuneøkonomien samlet styrkes trods de lavere indtægter.

Til gengæld er tallene rigtig dårligt nyt for de kommuner, der allerede i år bruger deres indtægter, og som ikke har udsigt til at få en besparelse fra lavere ledighed til næste år. De kan blive tvunget i hårde sparerunder til efterårets budgetforhandlinger for at få 2023-budgettet til at hænge sammen.

Frederiksberg har en ledighed tæt på landsgennemsnittet, og derfor burde kommunen alt andet lige opleve samme fald i udgifterne som kommunerne er midtvejsreguleret på baggrund af.

I det gamle udligningssystem fik kommunerne et særligt beskæftigelsestilskud, hvor det var en stor fordel at have en lavere ledighed end den landsdel man var en del af. Havde det system været gældende i 2023, så havde Frederiksberg formentligt fået en betydelig gevinst, ganske enkelt fordi Frederiksberg har en markant lavere ledighed end de omkringliggende kommuner.