Hvis man politisk beslutter at hæve sygeplejersker og sosuers løn med fem procent, så vil udgiften være 2,75 mia. kr. Det skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar til medlem af Folketinget Karsten Hønge (SF).

Spørgsmålet fra Karsten Hønge har afgrænset en eventuel lønstigning til de offentlige ansatte, hvor der er særligt store udfordringer med rekruttering.

"Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at hæve lønnen med 5 % for de faggrupper af offentligt ansatte, hvor rekrutteringsudfordringerne er mest påtrængende?," spørger Hønge.

En stigning i lønnen på fem procent for både Sosu-assistenter og -hjælpere, vil koste 0,75 mia. kr. for hver gruppe. En stigning for sygeplejersker er 1,25 mia. kr.

Ud af den samlede udgift på 2,75 milliarder kroner vil staten dog få 1,5 milliarder tilbage i blandt andet skatter og afgifter mv. (såkaldt tilbageløb), og dermed ender den samlede nettoregning på 1,25 mia. kr. i alt.

Finansministeriet har forudsat, at hver gruppe fik omkring 2.000 kr. ekstra i lønningsposen hver måned. De har set på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for 2021, da det er de seneste tal, som findes, hvor man har data fra et helt år. De tre gruppe har alle haft forgæves rekrutteringer på mellem 36-39 procent i løbet af 2021.

Den samlede lønsummen for sygeplejersker er 26,1 mia. kr., sosu-assistenter har en lønsum på 15,1 mia. kr. og sosu-hjælpere på 12,7 mia. kr. Det giver knap 54 mia. kr. om året til de tre faggrupper.

Det er dog ikke sikkert, at en lønstigning på fem procent for de tre faggrupper skal finansieres via statskassen som en merudgift. Det skyldes arbejdsmarkedets parter har en reguleringsordning. I ovenstående regnestykke, har finansministeren dog antaget, at det fulde beløb går fra statskassen.

"Det er antaget, at lønstigningen ikke påvirker reguleringsordningen. Reguleringsordningen er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og udligner 80 pct. af forskellen mellem privat- og offentlig lønudvikling," skriver Nicolai Wammen i svaret til Karsten Hønge.

Både de 2,75 mia. kr. i udgiften til en fem procents lønstigning for de tre faggrupper samt udgiften efter tilbageløb på 1,25 mia. kr. er noget højere end den forhandlingsreserve, som regeringen har afsat i deres udkast til finansloven for 2023. Det beløb er nemlig kun på omkring 550 mio. kr.

Der skal dermed hentes en del ekstra midler andre steder, hvis SF vil have spørgsmålet om højere løn lavet om til realpolitik.