Kommuner med lave administrationsudgifter vil blive hårdt ramt, hvis de skal spare 2,5 milliarder kroner på ledelse og administration, som regeringen har lagt op til i reformudspillet Danmark kan mere III.

I flere kommuner har man meget lave administrationsudgifter, og derfor er der ikke de store besparelser at hente. Omvendt vil flere kommuner fortsat ligge markant over de landsgennemsnitlige administrationsudgifter i 2021, efter de har sparet deres andel af de i alt 2,5 milliarder kroner.

En af de kommuner, som vil blive hårdt ramt af den foreslåede besparelse er sydsjællandske Stevns Kommune. Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har kommunen i 2021 landets 9.-laveste administrationsudgifter, når man korrigerer for kommunens rammevilkår. På Benchmarkingsprog betyder det, at de ligger på indeks 88, hvor landgennemsnittet er 100.

Dermed ligger Stevns Kommune i forvejen 28 millioner kroner lavere end deres forventede udgift i 2021, hvis de skulle have landsgennemsnitlige administrationsudgifter.

Ifølge kommunaldirektør i Stevns Kommune, Henrik Nielsen, vil det derfor gøre ondt, hvis kommunen skal spare 10 millioner kroner på administration, som er deres andel af de i alt 2,5 milliarder kroner.

"Vi er den af de små kommuner, der i forvejen ligger lavest. Hvis vi skal finde 10 millioner, så gør det altså ondt," siger han.

Han nævner som eksempel, at kommunen på en række centrale områder har meget begrænsede ressourcer, hvor opgaverne varetages af få medarbejdere. Her nævner han som eksempel kommunens byplanlægning, hvor der lige nu er én medarbejder til at tage sig af kommuneplanen.

"Vi har én kommuneplanlægger ansat, og så har vi indenfor de eksisterende budgetrammer lige fundet penge til en nyansat på det område. Når vi også skal arbejde med planer for vedvarende energi, eksempelvis den kommende havvindmøllepark, så er det også vores kommuneplanlægger, der sidder med det. Vi har en heldigvis en dygtig planlægger, men vi har altså ikke nogen robusthed på det område," siger Henrik Nielsen.

Hvis kommunen derfor skal foretage yderligere besparelser eller løse flere opgaver - eksempelvis håndtering af vedvarende energi - så vil administrationen blive endnu mere sårbar.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Andre kommuner vil stadig have meget høje udgifter

I modsatte ende er der mange kommuner, som ifølge Benchmarkingenheden har markant højere administrationsudgifter end nødvendigt, når man korrigerer for kommunernes rammevilkår. I alt vil 25 kommuner selv efter deres andel af besparelserne have højere udgifter end forventet i 2021 ifølge Benchmarkingenheden.

Det gælder især Albertslund, Ballerup og Egedal kommuner, der ifølge Benchmarkingenheden vil kunne spare yderligere mellem 30 og 50 millioner kroner hver på ledelse og administration udover deres andel af besparelsen på 2,5 milliarder kroner, og stadig ligge på det landsgennemsnitlige niveau for 2021.

Dermed er der altså stor forskel på, hvordan besparelserne vil ramme kommunerne alt efter, om kommunerne har høje eller lave administrationsudgifter.

Rammer den borgernære velfærd

Kommunaldirektøren i Stevns Kommune mener, det er vigtigt at huske på, at en stor del af ledelsen og administrationen er medarbejdere, som påtager borgnære opgaver.

"Drøftelserne fører mange steder hen, men når vi taler om administration og ledelse, så består det altså ikke af kælderkolde djøffere, der sidder og laver opgaver til sig selv. Det er noget, som borgerne kan mærke," siger Henrik Nielsen.

Fordi regeringen lægger vægt på, at pengene skal blive i kommunerne, vil reguleringen af de administrative udgifter med stor sandsynlighed ske på samme måde som reguleringen af kommunernes udgifter til eksterne konsulenter. Her laver regeringen og KL hvert år en aftale om, at man sparer pengene, men i praksis er det fortsat op til kommunerne at prioritere midlerne mellem de forskellige områder.

Men selv hvis kommunerne ikke bliver reguleret gennem bloktilskuddet, men man blot aftaler i de årlige kommuneaftaler, at kommunerne skal omprioritere midlerne fra administration til den nære velfærd, så vil det stadig påvirke kommunerne, mener Henrik Nielsen.

"Det væsentligste problem i det er formentlig italesættelsen. For det er klart, at hvis vi ikke bliver reguleret på blokken (nedsættelse af bloktilskuddet, red.), så ændrer det ikke på vores økonomi. Men det sætter et budskab om, at vi får frigjort en masse ressourcer, som skal komme til at ligge i den borgernære velfærd. Her er jeg bekymret for, om vi kan leve op til de velfærdsforventninger."