Venstres politisk ordfører Sophie Løhde retter en skarp kritik mod regeringen. Hun kalder en graf om administrationsomkostninger for sjusk eller manipulation.

Venstres politisk ordfører Sophie Løhde retter en skarp kritik mod regeringen. Hun kalder en graf om administrationsomkostninger for sjusk eller manipulation. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løhde om regeringens fritegnede grafer: Smart men lidt for smart

´Venstres politiske ordfører retter skarp kritik mod regeringen, efter NB-Økonomi i går afdækkede misvisende graf i regeringens udspil om lavere administrationsudgifter.

Udgivet: 27/09/2022

Del artiklen:

Det er enten sjusk eller manipulation. Så hård er dommen fra Venstres politiske ordfører Sophie Løhde, efter NB-Økonomi i går kunne afdække, at regeringens graf i udspillet 'Danmark Kan Mere III' skjuler, at 74 procent af væksten i kommunernes administrative udgifter siden 2013 er sket i 2020 og 2021 altså under den nuværende regering.

"Det er enten sjusk eller manipulation - jeg ved ikke hvad ministeriet selv vil kalde det. Det er virkeligt uærlig kommunikation udover alle grænser fra regeringen. Det er smart, men det er også for smart, siger Sophie Løhde.

Læs også:
Tal fra Indenrigsministeriet dementerer central graf i udspil

Hun er ikke i tvivl om, at regeringen bevidst forsøger at skjule de faktiske forhold for offentligheden.

"Det kan jo ikke handle om andet end at forsøge at dække over sig selv, og det ansvar man har for stigningen i administrationsudgifterne. Formålet har været at dække over, at hvis der er en regering, hvor administrationsudgifterne virkeligt er steget, så er det under den her regering. Det har man selvfølgeligt forsøgt at camouflere på bedste vis, og det er så godt, at der er nogen som via fagligt og sagligt arbejde får afdækket, at det er fupkommunikation af værste klasse," siger Sophie Løhde.

Hun ærgrer sig over, at opgaven med at begrænse udgifterne til administration "kun blevet større på grund af regeringen og ikke på trods af regeringen."

Også Liberal Alliances Ole Birk Olesen har kommenteret NB-Økonomis videregivelse af tallene for udviklingen i de administrative udgifter fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed.

"Kommunernes udgifter til administration pr. indbygger faldt før, Mette Frederiksen blev statsminister. Da Mette Frederiksen blev statsminister, steg udgifterne til administration pr. indbygger,"

NB-Økonomi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen til den misvisende graf, men ministeriet henviser til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), fra hvem vi nu afventer et svar.

Sidst opdateret: 27/09/2022 - 14:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]