Tre ud af seks kommuner, som har overskud i likviditeten til at sænke skatten, har ikke planer om at gøre brug af muligheden. De vil i stedet betale af på deres gæld. Det fortæller de til NB-Økonomi.

"Vores plan er, at de indtægter vi får via skatten skal bruges til at afdrage gæld." siger Merete Amdisen (S), der er borgmester i Ishøj Kommune.

Samme melding kommer fra borgmesteren i Nyborg Kommune og Ballerup Kommune.

Det er ikke godt nyt for de kommuner, som har brug for at hæve skatten. For at de skal kunne hæve skatten, skal der nemlig være andre kommuner, der med tilsvarende beløb sænker skatten. Ellers kommer der en kollektiv sanktion til alle kommunerne.

Ishøj, Nyborg og Ballerup Kommune, kan man potentielt set sænke skatten med henholdsvis 71, 60 og 20 millioner kroner. Men det bliver næppe her, at kommuner med ønske om skattenedsættelse kan rette henvendelse.

Ekstraordinære poster skyld i høj likviditet

I Ballerup Kommune understreger borgmesteren, at deres likviditet ser højere ud, end den reelt er.

"Lige nu ser vores likviditet også bedre ud, end den egentlig er, fordi vi har solgt en grund til langt over 100 millioner kroner. De penge ligger i kassen nu, men de skal jo bruges til at lave infrastruktur og børnehaver," siger borgmester Jesper Würtzen (S) fra Ballerup Kommune.

På Fyn har man valgt at betale af på langfristet gæld:

"I Nyborg Kommune har vi valgt at afskaffe vores gæld. Vi har brugt likviditet til at udbetale vores langfristede gæld. Derudover har vi udbetalt vores feriegæld. I februar måned betalte vi 95 millioner kroner ud på feriegæld," forklarer Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg.

Alle kommunerne hæfter sig i øvrigt ved, at de ikke altid har været kommuner med luft i økonomien, de ønsker derfor ikke at sætte det over styr. De vil gerne tænke langsigtet, så de ikke kommer i vanskeligheder igen.

Frygter ny udligningsreform

I Ishøj Kommune frygter man Statsministerens udmelding om, at udligningsreformen kan blive ændret efter et valg. Derfor vil man gerne holde på pengene lidt endnu, hvis en ændring af reformen kan betyde, at Ishøj Kommune bliver ramt.

Har statsministerens udmelding på udligning fået dig til at frygte, hvad der kan ske, så I er ekstra påpasselige med pengene?

"Ja det vil jeg sige. Vi er jo én af de kommuner, som er rigtig fint kompenseret med den udligningsreform, der kom. Det er også derfor, vi ikke har søgt tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune, fordi vi rent faktisk bliver kompenseret for de sociale opgaver, som vi løfter i Ishøj Kommune. Men hvis der bliver rykket ved det efter et valg, så kan vi jo ikke vide, om vi igen kommer i en udsat position. Så kommer vi måske i en uoverstigelig vanskelig situation fremadrettet," siger Merete Amdisen.

Den tankegang kan Kenneth Muhs godt følge, men han vil dog gerne se en ændring, før det gør ham nervøs. Han hæfter sig ved, at den ikke bliver ændret, med mindre S og V er enige.

De tre kommuner holder dermed på likviditeten lidt endnu, og selvom budgetterne ikke er færdigforhandlet, så skal man ifølge de tre borgmestres forklaringer nok ikke satse sine sparepenge på, at det er her skattelettelserne kommer.

Hvis kommunerne skal undgå en sanktion med nogle af kommunernes planlagte skattestigninger, er der ikke tilstrækkeligt med midler at hente i andre kommuner end Københavns Kommune.

I Københavns Kommune kan man sænke skatten med 1,163 milliarder kroner. Men kommunen har i skrivende stund ingen planer om skatteændringer.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har dog ikke haft mulighed for at svare NB-Økonomi, da hun sidder med hovedet begravet i budgetforhandlingerne.

Alt tyder derfor på, at der kan være en sanktion på vej til kommuner, hvis ikke der er kommuner, der går med til at sænke skatten.