Kommuner med drømme om store gevinster ved at selvbudgettere i 2023 blev skuffede, da Finansministeriet offentliggjorde økonomisk redegørelse i dag, onsdag.

Efter en stor opjustering af kommunernes skatteindtægter for 2021 i løbet af sommeren i år forventede mange, at det ville påvirke kommunernes forventede skattegrundlag i 2022 og 2023, og at det derfor ville blive økonomisk givtigt at vælge selvbudgettering i stedet for statsgarantien i budgettet for 2023.

Havde Finansministeriet foretaget samme opjustering af kommunernes skattegrundlag for 2023, kunne kommunerne forvente en stor milliardgevinst ved at vælge selvbudgettering i stedet for statsgarantien.

Men nu viser økonomisk redegørelse, at den store opjustering af indkomsterne i 2021 kun påvirker 2021 og 2022 og kun marginalt 2023, som er det år, kommunerne skal tage stilling til i den aktuelle budgetlægning.

Selvbudgettering eller statsgaranti

Mens kommunernes skattegrundlag for 2021 er blevet opjusteret med hele 34,3 milliarder kroner i august-redegørelsen sammenlignet med redegørelsen fra maj, så er tallet 16,9 milliarder kroner i 2022 og kun 0,6 milliarder kroner i 2023.

Dermed er kommunernes udsigt til at kunne inkassere en større skatteindtægt i 2023 end forventningen i maj-redegørelsen lagde til grund skudt til hjørne, hvis Finansministeriets tal for 2023 ender med at stå til troende.

Netop forskellen mellem de to tal er afgørende for kommunernes valg af, om de skal benytte selvbudgettering eller statsgarantien i budgetlægningen. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023, som indgår i meddelelsen om tilskud og udligning, er nemlig baseret på tallene fra økonomisk redegørelse fra maj.

Hvis det tal var steget frem til den netop offentliggjorte august-redegørelse, så ville det have været attraktivt for kommunerne at vælge selvbudgettering. Nu ser det i stedet ud til, at det for kommunerne under ét stort set ikke har nogen betydning, om de vælger statsgarantien eller selvbudgettering bortset fra budgetsikkerheden i at vælge statsgarantien. Det forudsætter naturligvis, at Finansministeriets tal ender med at være retvisende.

For den enkelte kommune kan det dog se væsentligt anderledes ud, hvis de har en stærk indikation af, at deres indkomster udvikler sig bedre end landsgennemsnittet, eller hvis folketallet bevæger sig hurtigere end tilskudsudmeldingen lægger til grund.

Se i tabellen herunder, hvordan kommunernes skattegrundlag i 2021, 2022 og 2023 er blevet opgjort i økonomisk redegørelse fra maj og august.