Nye skattedata betyder, at der i slutningen af august kan lande en decideret overraskelse i den kommunale budgetproces. Netop som mange kommuner er i gang med omfattende spareøvelser på grund af manglende finansiering, så viser nye data, at en mulig undervurdering af skatteindtægterne i 2023 kan give kommuner en samlet ekstraindtægt på potentielt op til syv milliarder kroner.

Ifølge en mail fra KL til alle kommuner viser nye tal, at Finansministeriet har undervurderet udskrivningsgrundlaget for 2021 med 2,8 procent svarende til 28 milliarder kroner i den beregning, som danner grundlag for kommunernes budgetgaranti for 2023.

Da KL og regeringen indgik økonomiaftalen for 2023 i starten af juni, var de nye tal ikke kendt. Hvis Finansministeriet fastholder forventningen til udviklingen i udskrivningsgrundlaget for 2022 og 2023, så kan fejlskønnet løfte prognosen for udskrivningsgrundlaget for 2023 med de 28 milliarder.

I og med at kommunerne i gennemsnit får 24,97 procent i skat, så svarer det til en potentiel ekstra skattegrundlag til en ekstra kommunal skatteindtægt på syv milliarder kroner i 2023. Men det er foreløbigt en fugl på taget, idet justeringen af udskrivningsgrundlaget kan vedrøre forhold, som bliver modregnet i prognosen for udviklingen i udskrivningsgrundlaget i 2022 og 2023.

Normalt vælger næsten alle kommuner at gøre brug af den såkaldte statsgaranti, hvor kommunerne er sikret den skatteindtægt, som er beregnet på baggrund af økonomiaftalen og meddelelse om tilskud og udligning.

Men loven giver også mulighed for, at kommunerne kan vælge selv at fastlægge budgettet for deres indtægter gennem såkaldt selvbudgettering. I så fald vil kommunen få den faktiske skatteindtægt baseret på det faktiske beskatningsgrundlag og bloktilskud baseret på det faktiske folketal. Men dermed løber den enkelte kommune også risikoen, hvis de faktiske skatteindtægt bliver lavere end statsgarantien, eller hvis folketallet bliver lavere end forventet.

"Det er helt usædvanligt, at skønnet for skatteindtægten rykker sig med 2,8 procent, og slår det igennem for 2023 betyder det, at muligheden for gevinst i forhold til risikoen bliver meget attraktiv for næsten alle kommuner," siger teamleder og udligningsekspert Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces.

Kompliceret regnestykke

KL er i sin mail meget omhyggelige med ikke at anbefale kommunerne andet end at være opmærksomme på de store ændringer i beskatningsgrundlaget for 2021 og den forventede effekt på skattegrundlaget i 2023.

Alligevel skriver KL i sin mail med fremhævet tekst:

"...det kan blive relevant for nogle kommuner at overveje at selvbudgettere, når modellen er opdateret primo september."

KL vil først have opjusteret deres beregningsmodel i starten af september, når man kender de nye skøn fra Finansministeriet, som kommer i Økonomisk Redegørelse. Indtil da anbefaler KL kommunerne at tage udgangspunkt i det oprindelige skøn for 2023 baseret på de tidligere tal for skattegrundlaget i 2023.

Dataproces har imidlertid en prognosemodel, hvor kommunerne kan beregne effekten af en ændring i beskatningsgrundlaget.

"Allerede i går eftermiddags ringede de første kommuner for at få en vurdering af effekten for dem," siger Kasper Lund Nødgaard.

Der er reelt tre faktorer, som kommunerne skal vurdere, når de skal afgøre, om de vil selvbudgettere.

Det ene er udviklingen i skattegrundlaget på landsplan, og for kommunen selv. Reelt er det vigtigste for mange kommuner, hvordan skattegrundlaget udvikler sig på landsplan, fordi en eventuel afvigelse mellem udviklingen på landsplan og i den enkelte kommune i høj grad opfanges af den kommunale udligning.

Derudover skal kommunen vurdere, hvordan kommunens folketal udvikler sig. Hvis folketallet bliver lavere end forventet, vil det påvirke regnestykket negativt. Bliver det højere vil gevinsten ved selvbudgettering blive endnu højere.

Men i og med at afvigelsen i det forventede skattegrundlag tegner til at blive historisk stort, så vil kommunerne kunne tåle en relativt stort uventet fald i folketallet, før de taber penge på at selvbudgettere.

Som du kan se i en særskilt artikel med regneeksempler på tre kommunetyper, så vil en ekstra vækst i skattegrundlaget på 2,8 procent betyde, at kommunerne kun kan tabe på selvbudgettering, hvis folketallet samtidig bliver væsentligt under det forventede.