Den seneste opjustering af overskuddet på de offentlige finanser vil gøre det endnu sværere for KL's og regeringens forhandlere ved økonomiaftalen for 2023 at forklare borgerne, hvorfor der skal spares.

Den seneste opjustering af overskuddet på de offentlige finanser vil gøre det endnu sværere for KL's og regeringens forhandlere ved økonomiaftalen for 2023 at forklare borgerne, hvorfor der skal spares. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Sparekrav trods offentligt overskud på 65,2 mia.

Danmarks Statistik opjusterer endnu engang overskuddet på de offentlige finanser i 2021. Alligevel er der behov for besparelser i 2023.

Udgivet: 03/06/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Overskuddet på de offentlige finanser var i 2021 cirka 6,6 milliarder kroner større end hidtil forventet. Dermed vil den offentlige sektor i Danmark få et overskud på cirka 65,6 milliarder kroner i 2021. Det fremgår af de seneste data fra Danmarks Statistik.

Overskuddet i 2021 bliver dermed det næsthøjeste siden finanskrisen, og det vil øge udfordringen for både regeringen, regionerne og kommunerne med at afstemme borgernes forventning til bedre velfærd med de økonomiske muligheder.

Det skyldes at det store overskud på de offentlige finanser står i skærende kontrast til det økonomiske råderum for mere velfærd i 2023, der netop i den kommende uge er centrum for økonomiforhandlingerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner.

null

Råderum er brugt og inflationen truer

For selvom de offentlige kasser med overskuddet i 2021 vil bugne af penge, så er der to væsentlige grunde til, at den offentlige sektor er på smalkost i 2023.

Den mest håndfaste grund er, overskuddet i 2021 er båret af ekstraordinært store indtægter fra blandt andet selskabsskat, moms og pensionsskat samt ekstraordinært lave udgifter til arbejdsløse.

Hvis man korrigerer for de ekstraordinære gode tider, så skyldes næsten hele overskuddet de gode tider. Det underliggende overskud - den såkaldte strukturelle saldo - er ifølge den seneste prognose fra Finansministeriet kun på 0,2 procent af BNP.

Men politikerne har allerede vedtaget så mange udgifter, at den strukturelle saldo i 2023 forventes at falde til et underskud på 0,1 procent af BNP, og da saldoen i 2025 skal være i nul, så er råderummet til nye offentlige udgifter kort sagt spenderet.

Den anden væsentlige grund er den kraftigt stigende inflation, som skaber et akut behov for at stramme finanspolitikken, hvilket senest blev understreget af de økonomiske vismænd.

Regeringen har spillet ud med et løft af kommunernes serviceramme med 1,25 milliard, men alene stigende udgifter til flere børn og ældre samt handicapområde løber op i mere end 2 milliarder kroner. Derfor skal kommunerne med stor sikkerhed ud at gennemføre besparelser i 2023.

Læs også:
Vismænd: Finanspolitikken bør være strammere

Sidst opdateret: 03/06/2022 - 12:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]