Finansminister Nicolai Wammen (S) skal mindske de offentlige udgifter eller hæve skatterne, hvis det står til Det Økonomiske Råds formandskab, bedre kendt som de økonomiske vismænd.

Vurderingen kan få betydning for kommunernes økonomiaftale for 2023, da det er en af de knapper som finansminister Nicolai Wammen (S) kan skrue på, for at dæmpe de offentlige udgifter.

I usædvanlig klar tale skriver de økonomiske vismænd i forårsrapporten, at finanspolitikken bør være strammere, fordi den nuværende finanspolitik bidrager til at øge aktiviteten i økonomien på et tidspunkt, hvor økonomien allerede opererer over sit strukturelle niveau.

"Selvom krigen i Ukraine og den stigende inflation udgør en negativ impuls til væksten og øger usikkerheden, er der udsigt til en fortsat høj beskæftigelse, som også i 2023 vil befinde sig klart over det strukturelle niveau. Det er derfor fortsat vurderingen, at finanspolitikken burde være strammere, end den aktuelt ser ud til at blive," hedder det i rapporten, som fomandsskabet præsenterede på et pressemøde i dag, tirsdag.

Ifølge Det Økonomiske Råds formandskab skønnes den nuværende finanspolitik i 2022 at øge aktivitetsniveauet med 1,25 procent i forhold til den førte finanspolitik i 2019. Aktivitetsniveauet ved indgangen til året var meget højt, og i begyndelsen af året var beskæftigelsen 3,75 procent over det strukturelle niveau.

Ufinansierede merudgifter bidrager til øget aktivitet

Derfor kritiserer vismændene både finansloven for 2022, som indeholdt en lempelse af finanspolitikken. Derudover kritiserer de, at der efter finansloven for 2022 blev vedtaget en række yderligere lempelser af finanspolitikken.

Det er blandt andet udgifter til vacciner, varmecheck, forsvar og ukrainske flygtninge, som har bidraget til at skubbe endnu mere aktivitet ind i økonomien. Vismændene mener dog samtidig, at en del af udgifterne var nødvendige, men ikke desto mindre bidrager de til at øge kapacitetspresset på økonomien.

"De allerede vedtagne merudgifter er hovedsageligt ufinansierede, og dermed lempes den i forvejen lempelige finanspolitik yderligere," skriver vismændene om de mange merudgifter.

Derfor advarer vismændene også mod, at man udnytter lempelsen af underskudsgrænsen på den offentlige saldo til at hælde yderligere benzin på økonomien.

I forbindelse med aftalen om øgede udgifter til militæret vedtog et bredt flertal i Folketinget, at underskudsgrænsen på den offentlige saldo skulle sænkes til 1 procent af BNP i stedet for de nuværende 0,5 procent af BNP. Den beslutning bakker de økonomiske vismænd op om, men advarer mod, at man ser det som en fribillet til at øge de offentlige udgifter lige nu.

"Den lavere saldogrænse bør imidlertid ikke anvendes til at lempe finanspolitikken i den nuværende situation. Presset på arbejdsmarkedet er aktuelt bredt funderet, og øgede offentlige udgifter risikerer at øge presset. Byggeriet er blandt de brancher, hvor beskæftigelsesfremgangen siden 2019 er særlig høj, og øget byggeaktivitet i form af offentlige investeringer vil dermed i særlig grad øge kapacitetspresset," skriver vismændene.

Dermed giver de økonomiske vismænd altså finansminister Nicolai Wammen (S) endnu et godt argument for, hvorfor det fra et økonomisk synspunkt kan være en god idé at stramme kommunernes anlægsramme i 2023. Hvis man øger anlægsrammen, vil det være det samme som øget byggeaktivitet i form af offentlige investeringer, som vismændene altså direkte advarer imod.

Endnu for tidligt at komme med konkrete anbefalinger for 2023

På pressemødet ville overvismand Carl-Johan Dalgaard dog ikke komme med en klar anbefaling om, hvordan vismændenes anbefalinger skulle tages ind i de nuværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis kommunerne og regionerne.

Det skyldes, at det med den store usikkerhed i økonomien endnu er for tidligt at komme med anbefalinger til finanspolitikken i 2023, og derfor ville overvismanden ikke komme med konkrete anbefalinger til justering af hverken service- eller anlægsrammer for 2023.

"Når man justerer på eksempelvis offentlige investeringer, så kan der gå et år til halvandet, før det træder i kraft. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der vil være gavnligt for økonomien på det tidspunkt," lød det fra overvismanden.

Derfor skal den generelle anbefaling om at stramme finanspolitikken ifølge overvismanden også ses i den generelle kontekst, at det er svært at ændre på finanspolitikken for 2022, og det endnu er for tidligt at komme med konkrete anbefalinger for økonomien i 2023. Anbefalingen skal snarere ses om en teoretisk anbefaling om, at hvis man kunne ændre på den aktuelle finanspolitik, så burde den være mindre lempelig.