Selvom kommunerne samlet set lever op til økonomiaftalen med regeringen for 2021, så dækker tallene over store over- og underforbrug. Yderpunkterne er, at Ikast-Brande Kommune har brugt 4,83 procent mindre end budgetteret, mens Guldborgsund har brugt 3,79 procent mere.

Som du kan se på landskortet herunder, så er det et meget spættet billede ud over landet. Den eneste nogenlunde stabile region er Sydjylland, hvor alle kommuner pånær tre enten er under eller meget tæt på budgettet.

De store forskelle i regnskabstallene for 2021 varsler en række potentielle problemer for overholdelsen af budgetterne for 2022 og dermed også budgetproces i relation til 2023 budgettet. Både for enkelte kommuner men også for hele det kommunale fællesskab.

NB-Økonomi har i det følgende forsøgt at liste en række af de potentielle problemer op.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Har corona reelt medført netto ekstraudgifter?

Kommunerne overskrider formelt set den aftalte serviceramme i 2021, men kommer lige indenfor rammen med 200 millioner kroner, når man indregner de corona-relaterede udgifter, som regeringen lovede kommunerne at dække.

Det er jo helt reelt, hvis corona rent faktisk har medført samlede ekstra nettoudgifter, når man trækker sparede udgifter på grund af corona fra ekstraudgifterne.

Udfordringen er, at man i den enkelte kommune i bedste fald har en kvalificeret fornemmelse og på landsplan i bedste fald et nogenlunde kvalificeret gæt på de faktiske nettoudgifter.

Årsagen er den enkle, at mens de enkelte institutionsledere nemt kan identificere og melde ekstraudgifterne ind, så vil mange af besparelserne på grund af lavere aktivitet under nedlukninger mv. typisk gemme sig på en række mindre konti.

Hvis corona ikke reelt har medført netto ekstraudgifter, så vil de enkelte institutioner og dermed også kommuner reelt skulle spare i 2022 for at komme på niveau med den faktiske serviceramme. Det vil alt andet lige skabe et miljø af knappe budgetter og dermed pres for udvidelser i budget 2023.

Stigende kurve kan udløse budgetoverskridelser i 2022 og pres på 2023-budgettet

I og med at kommunerne havde et kraftigt underforbrug i 2020, så er det et rimelig antagelse, at kommunerne er kommet ind i 2021 med et relativt lavt forbrug. Er det tilfældet, så vil kommunerne med stor sandsynlighed have haft et underforbrug i starten af 2021 og et overforbrug i slutningen - ellers ville de ikke bruge hele budgettet for året som helhed.

I så fald skal både de enkelte institutioner og de enkelte kommuner have skåret relativt kraftigt i forbruget i starten af 2022 for at få forbruget ned på et niveau, som kan bære hele vejen igennem året, Er det ikke sket, så vil en række kommuner efter første kvartal skulle slå bremserne i, og det vil også skabe et krav om større budgetter eller fritagelser for effektiviseringsbidrag.

Og det pres vil formentligt ikke kun komme fra institutionerne og de ansatte, men også fra byrådene, som ofte kigger ned i en bugnende pengekasse.

Specialiserede socialområde fortsætter med at presse andre områder

Et særskilt problem er, at det specialiserede socialområde i 2021 fortsatte med at vokse ukontrolleret.

I 2021 viser data, at kommunerne fandt pengene ikke mindst på de administrative omkostninger. Hvis det er et resultat af reelle effektiviseringer, så er det jo godt, men der er en betydelig risiko for, at en stor del af corona-besparelserne har ramt netop de administrative konti, og dermed vil man ikke uden videre kunne flytte endnu en milliard fra administration til det specialiserede socialområde i 2022 og 2023.

I så fald skal man igang med at tage pengene fra de store velfærdsområder, og det er ikke populært.

Vil kommuner med mindreforbrug aflevere serviceramme til de overforbrugende

Selvom tallene går fint op i forhold til den samlede service- og anlægsramme, så dækker det resultat over relativt store mindreforbrug i nogle kommuner, som så har dækket for en del kommuner med relativt store overforbrug.

Det store spørgsmål er om kommunerne med mindreforbrug gentager den præstation i 2022 og dermed dækker ind for de overforbrugende, eller om de i stedet vil stå fast på deres service- og anlægsrammer fra 2022-budgetterne, og dermed tvinge de overforbrugende til at skære ned.

Spørgsmålet er helt konkret, om eks. de to relativt fattige kommuner Lolland og Ikast-Brande vil aflevere deres store underforbrug til kommuner som Fredensborg og Hørsholm, der har haft pæne overforbrug.

Modsat vil diskussionen på anlæg givetvis få meget fokus på et massivt mindreforbrug i Københavns Kommune, som givetvis vil styrke kravet for andre kommuner om nedskæringer i hovedstadens anlægsramme.

Udgangspunktet for svær faseopdelt budgetproces er ikke blevet nemmere

Kombinationen af de store over- og underforbrug samt coronaudgifter mudrer billedet af de enkelte kommuners økonomi i 2021, som bliver de seneste regnskabstal ved den faseopdelte budgetproces for 2023.

Den øgede kompleksitet er næppe det KL har brug for, når borgmestrene allerede den femte maj reelt indleder slagsmålet om fordelingen af de økonomiske rammer for 2023.

KL stod allerede med en svær opgave, fordi den stigende likviditet i kommunerne har skærpet konflikten om, hvem der skal have hvor meget service- og anlægsramme. Med de nye mudrede tal, så risikerer man også, at borgmestrene får endnu sværere ved blot at blive enige om, hvordan regnskabstallene skal tolkes.

Rettelse 27. april klokken 11:58: I en tidligere udgave af artiklen var der sket en fejl i udregningen af det teknisk korrigerede servicebudget for 2021, som vedrørte omtrent 70 kommuner. Fejlen betød, at tallene for mer/mindreforbrug for de kommuner var fejlbehæftede. Fejlen er nu rettet, så det er de korrekte tal, der indgår i kortet. Vi beklager fejlen.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet serviceudgifterne i budgettet og regnskabet for 2021. Det har vi gjort ved at følge KL's opgørelse af serviceudgifterne, som kan findes her.

Tallene er trukket fra REGK11, REGK31 og REGKC samt BUDK1, BUDK32 og BUDKC i Danmarks Statistiks Statistikbank. Her har vi trukket nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

I alt har kommunerne fået cirka 1 milliard kroner ekstra i DUT-korrektioner og 900 millioner i coronakompensation efter budgetterne for 2021 blev lagt fast. De ekstra penge har vi fordelt ud på kommunerne efter bloktilskudsnøglen, hvor hver kommune har fået en andel af beløbet, der svarer til kommunens folketal. Det tal har vi lagt oveni budgettet for 2021 for at få et teknisk korrigeret budget.

Budgettet med tekniske korrektioner har vi sammenholdt med regnskabet, hvor vi har fundet afvigelserne mellem regnskab og budget i både 1.000 kr. og procent, som du kan se i kortet i artiklen.