Københavns Kommune har brugt 593 millioner mindre på anlæg, end de havde budgetteret med i 2021. Det svarer til 14,4 procent af deres samlede anlægsbudget, som dermed ikke blev brugt i kommunen, selvom de havde reserveret pengene til deres andel af anlægsrammen.

Det store mindreforbrug kan stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at Københavns Kommune samlet optager omtrent 20 procent af kommunerne samlede anlægsramme.

Spørgsmålet er især aktuelt i år, hvor alt tyder på, at der bliver hård kamp om anlægsrammen for 2023. Det skyldes dels at finansminister Nicolai Wammen (S) har advaret om, at anlægsrammen bliver beskåret i 2023, dels at mange kommuner efter flere års udskydelser af anlægsprojekter og stigende priser gerne vil have en større del af anlægsrammen.

Derfor vil der med al sandsynlighed endnu en gang komme fokus på Københavns Kommunes andel af rammen til efterårets faseopdelte budgetproces. Med det store mindreforbrug i Københavns Kommune bliver det endnu sværere at forsvare, hvorfor de skal have omtrent 20 procent af kommunernes samlede ramme.

Argumentet er typisk, at København oplever en særligt stor vækst i befolkningstallet, og derfor skal bygge mere end andre kommuner. Men det argument bliver også svært at bevare efter de seneste år nettofraflytning fra København i både 2020 og 2021. Folketallet stiger dog stadig, men ikke relativt mere end i mange andre kommuner.

Oveni det kommer, at Københavns Kommune har meldt ud, at de har omtrent 2.000 ledige pladser i daginstitutionerne, hvor nogle endda risikerer at skulle lukke. Det skyldes et lavere antal 0-6-årige i kommunen, end man tidligere har forventet.

Omvendt har flere kommuner været nødsaget til at finde alternative pasningsformer, fordi de mangler pladser i daginstitutionerne. Her har det ikke været muligt at bygge mere, fordi man mangler anlægsramme til at kunne bygge nyt. De kommuner vil efter alt at dømme være ude efter Københavns anlægsramme under budgetprocessen for 2023.