
Christina Krzyrosiak Hansen (A), borgmester i Holbæk Kommune er valgt som formand for KLs Sundheds- og Ældreudvalg. Hun er ikke i tvivl om sundhedsreformen. Det vigtigste bliver at være ærlige over for borgerne om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)
KL: Manglende økonomi til sundhedsreform kræver ærlighed fra regeringen
Alt i politik handler om prioritering. Er der ikke økonomi eller hænder nok med i den kommende sundhedsreform, så må regeringen afstemme forventningerne med borgerne. Så klar er meldingen fra KL.
Udgivet: 05/04/2022
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med sundhedsfagligt mandskab eller økonomi i den kommende sundhedsreform, så skal regeringen melde det ærligt ud. Det er Christina Krzyrosiak Hansens (S), der er nyslået formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, opfordring til regeringen.
Det fortæller hun til NB-Økonomi efter et topmøde om kvaliteten i den kommende sundhedsreform, som blev afholdt mandag af KL, FOA, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen.
Om der overhovedet kommer tilstrækkeligt med midler til håndteringen af sundhedsopgaverne ind i sundhedsreformen er blevet relevant, fordi der allerede på nuværende tidspunkt ikke er et særlig stort økonomisk råderum. Det skyldes blandt andet, at regeringen og et politisk flertal har besluttet at hæve forsvarsbudgettet til to procent af BNP over de kommende år.
"Alt i politik er en prioritering. For mig er det vigtigt, at vi er ærlige om, hvad det er, vi kan lykkes med, og hvad vi ikke kan lykkes med lige nu," siger Christina Krzyrosiak Hansen. "Det er forventningsafstemning, der er vigtig. Altså at man får sagt helt klart, hvor det er, de forskellige opgaver skal ligge henne. Hvem har ansvaret, og hvad kræver det."
Kan regeringen og et flertal ikke komme i mål med den opgave - fordi det er for dyrt, eller der mangler hænder - så må de melde det ærligt ud, hvis der landes en aftale om en ny sundhedsreform. Det mener Christina Krzyrosiak Hansen.
"Det vigtigste er at få kortlagt, hvem der har hvilke opgaver. De steder, hvor de opgaver så ligger, er der så ressourcer, som følger med. Både rent økonomisk, men også fagligt og medarbejdermæssigt. De tre ting skal gå op, før vi kan lykkes med opgaven," siger Christina Krzyrosiak Hansen til NB-Økonomi. "Det har jeg en klar forventning om, at regeringen har forståelse for."
Dermed går Holbæk-borgmesteren ind til sundhedsforhandlingerne med samme udgangspunkt som KL-formand Martin Damm har til økonomiforhandlingerne: At der skal være overensstemmelse mellem, hvad regeringen siger der kan lade sig gøre, og hvad der faktisk kan lade sig gøre.
Danske Regioner vil investere sig ud af manglende økonomi
Sundhedsområdet skal være et væksteventyr på samme måde som den grønne omstilling. Den investering skal man tænke ind i den kommende sundhedsreform. Det mener den nye formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).
"Hvis vi skal gøre nogle ting på en ny måde, så kræver det nogle massive investeringer i digitalisering og teknologi. For det er noget af det, som gør, at vi kan undgå nogle af genindlæggelserne," siger Anders Kühnau til NB-Økonomi. "Hvis man virkelig satser på at investere i sundhedsteknologi, så har man et væksteventyr ligesom inden for det grønne område."
Men er det overhovedet realistisk at kræve flere penge til sundhed, når der lige har været corona og der nu er krig i Ukraine?
"Ja, det er det. Hvis man vælger at investere dem klogt. Når vi investerer i bæredygtig omstilling, så gør man det jo også på en måde, hvor man tænker, at det kan bidrage til vækst. Hvis man investerer klogt i sundhed, så kan det også bidrage til vækst," siger han.
Regeringen har indtil videre ikke lagt op til større investeringer i en vækstdagsorden inden for sundhed i deres udspil til en sundhedsreform. Der er dog afsat en digitaliseringspulje under finansieringen til nærhospitalerne.
Sker der intet i den kommende sundhedsreform, bliver regningen langt dyrere fremover
Anders Kühnau lægger vægt på, at man i Danmark allerede har stærke virksomheder inden for
sundhedsteknologi og farma. Det er den udvikling, man skal skubbe bag på.
"Hvis man gør det klogt nu, så vil man også kunne reducere væksten i sundhedsudgifterne i de kommende år. Martin Damm var jo også inde på, at hvis man ikke gør noget nu, og hvis man bliver ved med at gøre det på den måde, som vi har gjort hidtil, så vil udgifterne bare stige og stige, samtidig med at udgifterne til forsvar stiger og stiger," slår Anders Kühnau fast.
Martin Damm (V), som er formand for KL, var i sit indlæg til sundhedstopmødet inde på, at sundhedsopgaverne i kommunerne og regionerne skal defineres mere klart. Her skal pengene følge med. Han understregede i den forbindelse, at hvis man intet gør, så bliver det blot langt dyrere på længere sigt.
"Det her med at få et samlet sundhedsvæsen, hvor vi arbejder sammen på tværs og har mulighed for det, der skal pengene følge med. Det bliver meget dyrere, hvis ikke man laver det her ordentligt," sagde Martin Damm fra talerstolen og henvendte sig så direkte til sundhedsordførerne på Christiansborg. "Hvis I ingenting gør, så bliver det rigtig, rigtig dyrt."
Uanset hvor den lander, så er det vigtigt for Christina Krzyrosiak Hansen, at borgerne får klar besked.
"Der hvor jeg godt kan forstå, at borgerne bliver frustreret og vrede, det er hvis man politisk spiller ud med, at nu har man fundet løsningen på al ting, og så man ikke sætter ressourcerne af til. Så er forventningsafstemningen ikke på plads," siger hun. "Jeg vil gå ind i de her sundhedsforhandlinger med, hvad der er realistisk. Både rent økonomisk, men også om vi har de hænder, der skal til for at løfte denne her opgave og hele tiden være ærlige omkring det."
Sidst opdateret: 06/04/2022 - 00:17
Temaer: Kommuneøkonomi
Emner: sundhed







































