Økonomiudvalget i Slagelse forbereder massive nedskæringer på cirka otte procent eller cirka 300 millioner kroner på driften. Årsagen er, at kommunen styrer direkte mod en negativ likviditet, som vil betyde, at kommunen bliver sat under administration af Indenrigs- og Boligministeriet.

Den massive sparerunde kommer efter kommunens økonomistyring reelt kørte af sporet i 2021, der ifølge det foreløbige regnskab ender med et overforbrug på servicerammen på 100 millioner kroner.

"Det kommer til at blive ekstremt blodigt, men selvfølgeligt kan vi finde pengene - det kræver bare at vi er meget kyniske," siger SF's medlem af økonomiudvalget Jørgen Grüner. Han forudså allerede for halvandet år siden, at kommunens 2021-budget var helt urealistisk.

Omfanget af de økonomiske problemer i Slagelse fremgår af et scenarie, hvor administrationen i Slagelse har beregnet, hvordan kommunens likviditet vil udvikle sig, hvis byrådet blot kører videre med de planlagte budgetter fra 2022-2025.

Slagelse har 79.691 indbyggere, og det betyder, at kommunen vil få et advarselsbrev fra Indenrigsministeriet, hvis likviditeten kommer under 79,7 millioner kroner, og det vil ifølge prognosen ske i andet halvår af 2023. I midten af 2024 vil likviditeten være negativ, hvilket vil medføre, at kommunen bliver sat under administration af ministeriet.

Otte procent besparelse er ikke engang nok

Scenarierne viser, at selv en besparelse på otte procent alene er nok til at sikre kommunens likviditet i 2024 og 2025, men så begynder det at skride igen.

Budgetoverskridelsen i 2021 skyldes primært stigende udgifter på handicap- og psykiatriområdet, og i de kommende år er det især stigende udgifter på ældreområdet.

"Vi prøver på alle mulige måder at skærme de svageste og finde plads til den her stigning, men så kommer det til at gå ud over daginstitutions-, skole-og ældreområdet. Men det bliver ikke ret meget vi kan finde på daginstitutioner, fordi vi står lige overfor at skulle have minimumsnormeringer. Det kræver at vi skal tage penge op af kassen, da vi ikke får tilført nok penge fra staten, fordi vi ligger så lavt i udgangspunktet," siger Jørgen Grüner.

Han forventer derfor, at det bliver nødvendigt at finde 90 millioner kroner på skoleområdet.

Kommuner slipper formentligt for sanktioner trods overskridelse

Den lokale presse har fejlagtigt konkluderet, at overskridelsen af servicerammen i 2021 "formentlig [vil] føre til, at kommunen skal betale penge til staten" i sanktioner. Som NB-Økonomi tidligere har beskrevet, så peger alt på, at kommunerne samlet ikke har overskredet servicerammen, når der korrigeres for ændret PL, tekniske forhold og coronaudgifter.

Selvom kommunen slipper for sanktioner, så er en overskridelse på 100 millioner kroner på servicerammen ret uhørt i en dansk kommune. Hvis alle kommuner ramte så skævt, så ville det svare til en samlet overskridelse på cirka 7,2 milliarder kroner.

"Det er helt vanvittigt. Der har simpelthen manglet ledelseskraft og styring. Det må vi så rette op på nu via besparelser, siger borgmester Knud Vincents til Sjællandske Medier, der beskylder sin forgænger John Dyrby Paulsen (S) for ikke at have haft styr på tingene.

John Dyrby Paulsen, der måtte overlade borgmesterkæden til en Venstremand ved kommunalvalget, erkender da også, at han ikke er tilfreds med driftsresultatet.

"Set i bakspejlet med det, vi ved nu, skulle vi have strammet op på udgifterne i august," siger John Dyrby Paulsen til avisen.