Selvom krigen i Ukraine er den værste krise i Europa siden afslutningen af Anden Verdenskrig, så bliver dansk økonomi mindre hårdt ramt. Ifølge en ny prognose fra Finansministeriet vil det værst tænkelige scenarie med en eskalering af konflikten og øjeblikkeligt stop for russisk naturgas kun medføre et år med nulvækst og en vækst i ledigheden til et niveau, som er marginalt over tiden lige før coronakrisen brød ud.

Når finansminister Nicolai Wammen (S) i går ved pressemødet alligevel havde alvorsminen på, så skyldes det angiveligt, at en række borgere og virksomheder vil blive langt hårdere ramt end den samlede samfundsøkonomi.

"Vi har allerede mærket (effekten af krigen, red.) i Danmark, når vi går ind i butikkerne for at handle, når vi tanker bilen, eller når vi skal varme vores hjem op. Nogle danske virksomheder må også i den kommende tid forvente at se et fald i ordrebøgerne, og vi vil endda kunne stå i en situation, hvor folk kommer til at miste deres arbejde. Det er dybt ulykkeligt, men det er resultatet af, at præsident Putin har valgt at starte en krig mod Ukraine.

Finansministeriet har regnet på tre scenarier, som alle fokuserer på udviklingen i energipriserne.

Et mildt scenarie, hvor energipriserne relativt hurtigt bøjer af og udvikler sig tættere på det, vi forventede inden krigen.

Et mellem scenarie, hvor energipriserne i en længere periode forbliver høje og derfor også rammer den økonomiske vækst på de danske eksportmarkeder.

Et hårdt scenarie, hvor konflikten eskalerer yderligere, og der lukkes af for russisk gas i et hug, så energipriserne stiger endnu mere med yderligere negative effekter på de danske eksportmarkeder.

De tre scenarier ventes især at påvirke dansk økonomi på tre områder: (Se skema nederst i artiklen)

Den økonomiske vækst: Mens regeringen så sent som i december forventede en vækst i BNP (bruttonationalproduktet) på 2,8 procent i 2022, så er forventningen nu, at det i værste fald kan blive til nulvækst. I alle tre scenarier er væksten over to procent i 2023.

Ledigheden: Selv i det værste scenarie vil ledigheden kun stige til et niveau, der svarer til lidt over ledigheden lige før, coronakrisen brød ud. Dermed er der ikke noget som tegner til, at de offentlige kasser vil opleve et massivt dræn på grund af stigende udgifter til ledige. (Se grafikken under dette afsnit)

Inflationen: Krisen er først og fremmest båret af stigende energipriser, og derfor forventes inflationen at stige fra den hidtidige forventning på 2,2 procent i 2022 til et niveau mellem 3,9 og 5,5 procent afhængig af scenariet.

Offentlige saldo fylder næsten ingenting

Umiddelbart kan det overraske, at udviklingen i den offentlige saldo næsten ikke fylder noget i prognosen fra Finansministeriet. Forklaringen er, at Danmark ikke har noget problem med offentlig gæld, og derfor kan vi tåle selv relativt store udsving på den korte bane.

Mens økonomerne i december forventede et overskud på 1,1 procent af BNP i 2022, så er forventningen nu, at det i værste fald bliver et underskud på 1,1 procent. Men det er stadig et engangsudsving, og Danmark vil fortsat være i sikker afstand fra grænsen på 3 procent i EU's stabilitetspragt.