Ukrainske flygtninge kan først få en bankkonto, når de har modtaget et CPR-nummer. Det kan de først få, når de har fået en opholdstilladelse. De kan derfor have svært ved at købe mad, hvis de ikke får hjælp fra kommunerne, hvor de allerede opholder sig i tusindevis.

Den problematik har Ringkøbing-Skjern Kommune fundet en lokal løsning på, fortæller, Kim Ulv Christensen, der er beskæftigelseschef i Ringkøbing-Skjern Kommune, til NB-Økonomi.

"I starten af marts var der nogle ukrainere, der kom herop. De er privat indkvarteret. Efterhånden begynder det at knibe lidt med økonomien. Man kan jo bare oversætte til sig selv, hvis man får ti gæster, der bor hos én i mange dage, så begynder det at blive en halvdyr affære," siger Kim Ulv Christensen. "Den ordning vi sætter i gang, er, at vi udbetaler lidt hjælp til de logiværter, som har lagt hus og hjem til."

Kim Ulv Christensen siger, at det normalt foregår på en helt anden måde, når der kommer flygtninge til landet. Situationen i Ukraine er helt ekstraordinær. Mange indkvarteres privat, fordi både danskere og ukrainere har hentet dem ved grænsen til Ukraine og kørt dem ud hos venner og familie.

I Ringkøbing-Skjern Kommune bor der normalt omkring 700 ukrainere fast, og Kim Ulv Christensen anslår, at der er kommet 300 flygtninge til i løbet af marts. Det antal er allerede mere, end hvad NB-Økonomis beregninger fra i sidste uge viste, at kommunen skulle modtage i løbet af 2022, såfremt der ville komme 20.000 flygtninge til Danmark. Det tal var beregnet ud fra en matematisk fordeling, som ville svare til 273 flygtninge.

Normalt er der procedurer for, når flygtninge kommer til Danmark

Den normale procedure for, når flygtninge kommer til Danmark er ifølge Kim Ulv Christensen, at flygtninge bliver indkvarteret i asylcentre. Derfra får man styr på alt det praktiske som opholdstilladelse, CPR-nummer og bankkonto. Senere hen bliver de så visiteret til kommunerne, hvor kommunerne har tid til at finde en bolig, der er indrettet.

Situationen med ukrainske flygtninge er derfor, at de har behov for en bankkonto tidligere end hidtil, da de ikke er indkvarteret på et flygtningecenter med kantine eller lignende.

Bankerne kan dog ikke gøre så meget, før de har et CPR-nummer på plads, fortæller Sydbank til NB-Økonomi.

"For at kunne etablere et kundeforhold, skal reglerne i hvidvaskloven kunne overholdes. Det betyder blandt andet, at vi skal kontrollere kundens identitet ved en troværdig og uafhængig kilde. Sydbank foretrækker i den forbindelse, at flygtningen har fået tildelt et cpr.nr, inden kundeforholdet etableres, så flygtningens identitet kan verificeres gennem cpr-nummeret sammen med anden legitimation (fx et pas eller kørekort)," det skriver leder af AML Risikostyring i Sydbank, Lene Lorenzen til NB-Økonomi.

Det er den procedure, som bankerne altid har til nye kunder. I forhold til hvidvaskloven betyder det derfor også noget, om ukrainerne selv ønsker at sætte penge ind på kontoen, eller de har fået opholdstilladelse og får penge fra det offentlige.

"Sydbank skal anvende en risikobaseret tilgang i forhold til håndteringen af kunder efter hvidvaskloven. Det betyder, at der vil være forskel på håndteringen af penge, der kommer fra kunden selv og penge, der kommer fra det offentlige,” skriver Lene Lorenzen.

Men Lene Lorenzen fra Sydbank fortæller også, at de er i "dialog med myndighederne for at sikre, at flygtningene så hurtigt som muligt får tildelt CPR-numre."

Det har været en udfordring i marts, men det er ved at løse op

Ukrainere kunne både før og under krigen frit rejse ind i Danmark uden at skulle søge asyl, hvis de ville. Det har derfor givet lidt udfordringer i marts at få det organiseret i kommunerne.

"Det handler jo om, at de er kommet herop og har i princippet ikke ret meget at leve af. Så bor de hos familie og venner. Der skal en opholdstilladelse og et CPR nummer til for at få en bankkonto," siger han. "Vi har set de første har fået - det er faktisk gået meget stærkt, det må jeg sige. Det er gået fem-seks dage fra man har søgt, det er hurtigt må man virkelig sige."