Priserne på anlægsopgaver har siden coronakrisens start kun gået én vej. Nemlig op. I fjerde kvartal 2021 skete der dog et mindre knæk i kurven på jern- og betonkonstruktioner. Der er dog fortsat stort pres på kommunernes anlægsopgaver. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST).

Selvom de rekordhøje stigninger på jern- og betonkonstruktioner i tredje kvartal er aftaget en smule i fjerde kvartal, så viser de nye tal, at stort alle øvrige områder fortsætter med at stige.

Det kan derfor blive svært for kommunerne at bygge nye veje, plejehjem og daginstitutioner den kommende tid. Staten kan ligeledes få svært ved at bygge nye jernbaner.

(Artiklen fortsætter under grafen).

Set i et længere perspektiv, så er billedet, at priserne så sent som i andet kvartal af 2020 kun lå moderat over priserne i 2017, men især det seneste år er priserne nærmest eksploderet.

Flere borgmestre har tidligere fortalt NB-Økonomi, at priserne til anlæg er steget mellem 20-40 procent i mange kommuner.

Tallene fra Danmarks Statistik viser dog ikke så høje stigninger på bygge- og anlæg samlet set. Men forskellen kan skyldes flere ting. Kommunerne kan have kørt med et stramt budget, som måske er lavere, end hvad entreprenører kan levere til. Derfor oplever de endnu større stigninger, end DAnmarks Statistik registrerer. Derudover er tallene formentlig allerede nu forældet, da det er tal tilbage fra fjerde kvartal 2021, og vi i øjeblikket er i gang med at afslutte første kvartal for 2022.

Prisstigninger har dog uanset, hvordan man opgør dem ikke været højere de seneste fem år. Hvis ikke anlægsrammen følger med op - hvilket mange mener er helt usandsynligt, at den gør - så kan det blive svært for kommunerne at bygge flere plejehjem, daginstitutioner og skoler de kommende år.