Der er ikke udsigt til, at kommunerne får adgang til de korrekte data for deres betaling af en samlet regning for den kommunale medfinansiering (KMF) på cirka 22-23 milliarder kroner om året fra 2019 til 2022, erfarer NB-Økonomi fra flere kilder.

Dermed bliver det meget svært for en række kommuner at fastlægge deres præcise tab ved, at den daværende VLAK-regering i 2019 fastfrøs kommunernes betaling af KMF til det beløb, som de havde afsat i budgettet for 2019. Samlet drejer det sig om kommunale betalinger på cirka 90 milliarder kroner i perioden.

Det skete, efter blandt andet NB-Økonomi havde afsløret, at dataene bag fordelingen af den samlede regning på cirka 22 milliarder kroner var fyldt med fejl.

Men selvom regeringen ikke vil genberegne dataene bag KMF'en, vil det ikke afholde en af systemets hårdeste kritikere borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens fra at kræve kompensation.

"Jeg er meget harm over, at jeg selv i den milde version har betalt 50 millioner kroner for meget på grund af rod i data. Det kan sagtens være, at det beløb er meget større, og så har jeg måtte tage nogle blodige beslutninger som led i genopretningen af vores økonomi, bare for at få det bragt den i balance på grund af sådan noget her. Det er så forkert, at jeg næsten ikke kan være i det," siger han til NB-Økonomi.

Det forhold, at regeringen angiveligt ikke vil give kommunerne adgang til de korrekte data, så de kan se, hvor meget de har betalt for meget eller for lidt, er for Søren Steen Andersen en skærpende omstændighed.

"Det regeringen viser ved ikke at genberegne KMF'en er, at de tvinger os til at bruge advokater og retssager ligesom vi skulle dengang med kompensationen for udlændinges uddannelse,. For det viser jo, at de godt ved, at der er noget galt, og at det er helt fatalt det her," siger han.

Sagen om, at 71 kommuner årligt havde tabt op til 1,1 milliarder på grund af en fejl i data for udlændinges uddannelse endte med, at regeringen afværgede en retssag ved at udbetale alle 71 kommuner i alt 2,2 milliarder kroner i kompensation.

Netop fordi skiftende regeringer siden 2018 gentagne gange har udbetalt milliardbeløb til kommunerne som kompensation for en række fejl i datagrundlaget bag den kommunale udligning, så vurderer flere kilder over for NB-Økonomi, at det vil øge kamplysten blandt de kommuner, som har en stærk formodning om, at de har betalt alt for meget i KMF.

Baggrunden for striden

Striden om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet går helt tilbage til 2007, hvor man indførte den såkaldte Kommunale Medfinansiering af Sundhedsvæsenet, KMF.

Ideen bag KMF'en var, at kommunerne skulle have et økonomisk incitament til at indføre en aktiv og forebyggende sundhedsindsats og derigennem begrænse især antallet af indlæggelser på hospitalerne.

Mekanismen var, at kommunerne fik omkring 20 milliarder kroner af staten (beløbet er siden steget til 23 milliarder), som de så skulle betale til regionerne efter en fordelingsnøgle, som opgjorde borgernes forbrug af en række bestemte sundhedsydelser med særlig vægt på indlæggelser.

Det betød, at en række kommuner med få indlæggelser havde overskud på ordningen, mens kommuner med mange indlæggelser havde tab. I og med at en gennemsnitskommune fik omkring 220 millioner kroner om året i tilskud, så kunne over- og underskud hurtigt løbe op i 20-30 millioner kroner om året.

Men i efteråret 2018 kunne NB-Økonomi afsløre, at dataene bag beregningen af KMF'en var fyldt med alvorlige fejl, fordi hospitalerne selv indenfor den samme region havde vidt forskellige kriterier for, hvornår en patient blev registreret som indlagt.

I foråret 2019 blev det klart for den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - ikke mindst på grund af pres fra KL - at grundlaget for KMF'en var uholdbar. Ministeren besluttede derfor at fastfryse KMF'en fra 2019, så kommunerne blot skulle betale det beløb, som de havde afsat i deres budget.

Det betød imidlertid, at de forsigtige kommuner, der havde budgetteret konservativt, fik et stort tab, mens andre kommuner som havde underbudgetteret KMF'en for at få budgettet til at hænge sammen, fik en stor gevinst. Samtidig blev regningen fastlåst for de kommuner, som på grund af datafejl havde betalt for meget i flere år.

Samtidig med fastfrysningen satte ministeren gang i en grundlæggende opdatering af det såkaldte Landspatientregister (LPR) for at få mere valide data. Det nye LPR3 er nu klar, men kommunerne kan ikke få adgang til tallene, fordi der mangler den platform, hvor de kan få adgang til tallene på kommuneniveau.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger ventes kommunerne omkring sommer at få adgang til samlede data for kommunen via en ny portal, som en række brugergrupper i øjeblikket er i gang med at teste af.

Dataene fra den nye platform vil imidlertid ikke give kommunerne adgang til genberegne deres KMF for 2019-2022, fordi det kræver adgang på personniveau, som er forbeholdt ministeriet på grund af personbeskyttelse.

Kommunerne vil dog i et vist omfang kunne se, hvor stort et dataspring der er eksempelvis på antallet af indlæggelser fra 2018 til 2019, og derigennem få et billede af, hvordan genopretningen af datakvaliteten har påvirket kommunens tal.

De eneste der præcist kan genberegne kommunernes betaling af KMF er Sundhedsdatastyrelsen, fordi det kræver adgang til data på individniveau. Men her er logikken angiveligt, at der ikke er nogen grund til at beregne tallene, fordi KMF'en jo ikke længere er styret af den oprindelige opgørelse, men alene af de enkelte kommuners budget for 2018.

Aktstykker sikrer formentlig staten mod retssager

En kilde med indsigt i området peger overfor NB-Økonomi på, at det kan blive endog meget svært for de utilfredse kommuner at true staten med en retssag.

Mens det i sagen om data for udlændinges uddannelse var uklart, om Indenrigsministeriet havde kendt til fejlen og forholdt sig til den, så har skiftende regeringer sørget for, at både fastfrysningen af KMF'en og de årlige kompensationer er behandlet i Folketingets Finansudvalg. Dermed lyder logikken, at et flertal i Folketinget har godkendt, at nogle kommuner kan have haft et større tab end kompensationen.

Samtidig skal kommunerne kæmpe mod et argument om, at ingen har betalt mere end de regnede med, da de lagde deres 2019-budget.

Men erfaringen fra sagen om udlændinges uddannelse er også, at en ting er jura og noget andet er politik. I sagen om udlændinges uddannelse vurderede Kammeradvokaten, at staten havde en meget god sag, men det politiske pres fra især de 20 kommuner bag et sagsanlæg endte med at lette låget på finansministeriets pengekasse.

I den konkrete situation vil regeringen blive mødt af et argument om, at mange kommuner i 2019 lagde et alt for højt budget - netop fordi fejlene i dataene betød, at kommunerne igen og igen havde oplevet, at de faktiske afregninger sprængte budgetterne.

Samtidig vil regeringen møde borgmestre, der som Søren Steen Andersen fra Assens vil udmale alle de nedskæringer, som kommunens borgere har været ramt af på grund af datakaos i statens systemer.

Ingen udsigt til afklaring af KMF'ens fremtid

Det er ifølge NB-Økonomis oplysninger helt uvist, hvornår regeringen kommer med et forslag til den fremtidige KMF.

I de seneste to økonomiaftaler for 2021 og 2022 har regeringen fået indsat en formulering som blot siger, at "KL inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede finansieringsmodel på sundhedsområdet med fokus på at understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed på sundhedsområdet."

Det er næppe tilfældigt, at regeringen ikke har bundet sig op på en dato for den fremtidige KMF-ordning.

Udfordringen for regeringen er, at den fremtidige KMF i høj grad vil være afhængig af den sundhedsreform, som regeringen igen og igen har udskudt. Selvom regeringen efter massivt pres fra Folketinget har lovet at komme med et udspil senest 1. april, så er det ifølge NB-Økonomis meget tvivlsomt, at der også kommer et udspil til KMF'ens afløser.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er regeringen meget bevidste om, at man ikke blot kan gøre det umiddelbart oplagte og afskaffe KMF'en, fordi man dermed vil rykke rundt på 23 milliarder kroner i den kommunale udligning.

Ny KMF kan flytte store beløb mellem kommuner og reelt genåbne udligning

Regeringen står rent faktuelt i det problem, at indførelsen af en ny KMF vil rykke både på kommunernes udligning og på deres betaling af KMF.

Det kan erfaringsmæssigt give meget store udsving i byrdefordelingen mellem kommunerne, og dermed de facto åbne hele diskussionen fra 2020, hvor et bredt flertal af partier indgik en aftale om en reform af den kommunale udligning.

Derfor ventes det, at en ny KMF skal analyseres i det særlige Finansieringsudvalg under Indenrigs- og Boligministeriet for at sikre et solidt overblik over effekten af en ny KMF.

I og med at den fremtidige KMF de facto er afhængig af den sundhedsreform, regeringen endnu ikke har fremlagt, og at man først derefter kan beregne de fordelingsmæssige effekter mellem kommunerne, så er det reelt et spørgsmål om det rent praktisk kan nås i 2022. Dermed bliver det også et spørgsmål, om det kan nås inden Folketingsvalget, som skal afholdes senest Grundlovsdag 2023.

Derfor kan det ende med, at regeringen for tredje år i træk må bede KL om at få det samme afsnit ind i Økonomiaftalen. Effekten for landets kommuner vil være, at de for femte år må leve med en midlertidig fastfrysning af KMF'en.

Fakta: Det står der i Økonomiaftalen for 2022 om Kommunal Medfinansiering (KMF)

Regeringen har tilkendegivet, at den løbende kommunale afregning af den kommunale medfinansiering (KMF) fastfryses uændret i 2022 svarende til afregningsniveauet i 2021, og at der i forbindelse med efterreguleringen af KMF for 2020 inddrages et hensyn til, at kommuner med en høj budgettering af medfinansieringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen. KL inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede finansieringsmodel på sundhedsområdet med fokus på at understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed på sundhedsområdet.